Prissammenligning fra 5 danske forhandlere

Støttestrømper — sammenlign priser og find det rigtige par

Støttestrømper giver et let, gradueret tryk på underbenet, der hjælper blodet tilbage mod hjertet og modvirker tunge, hævede ben. De bruges af alle fra kontorfolk og rejsende til gravide og seniorer — og prisen for det samme behov kan svinge fra under 50 kr. til flere hundrede kroner. Her på siden sammenligner vi priser på 390 støttestrømper og kompressionsstrømper fra 5 danske forhandlere, så du kan vælge ud fra dit behov i stedet for tilfældigheder.

Dagens priser på støttestrømper

Priser opdateret 27. juli 2026. Vi modtager provision, når du handler via vores links — det påvirker aldrig placeringerne, som alene er sorteret efter pris og behov.

Tabellen viser det billigste produkt i hver behovskategori på tværs af forhandlerne. Fragt kommer oveni og varierer fra shop til shop.

Hvad gør støttestrømper for dine ben?

Når du står eller sidder stille i længere tid, arbejder venerne i underbenet imod tyngdekraften uden ret meget hjælp fra musklerne. Resultatet kender de fleste: Anklerne hæver, og benene føles tunge sidst på dagen. En støttestrømpe strammer mest ved anklen og gradvist mindre op ad læggen. Det graduerede tryk understøtter venepumpen — det naturlige samspil mellem lægmuskler og vener — så væsken ikke samler sig i ankler og underben.

Støttestrømper forebygger og lindrer altså den daglige tyngdefornemmelse. De behandler ikke åreknuder eller venesygdom; har du allerede synlige åreknuder, smerter eller hævelse, der ikke svinder om natten, hører behandlingen til hos lægen — ofte med medicinske kompressionsstrømper i en højere klasse.

Hvem har gavn af støttestrømper?

Stående og stillesiddende arbejde

Frisører, sygeplejersker, butiksansatte, håndværkere og kontorfolk har det samme grundproblem: Benene er i ro i mange timer. Et par lette støttestrømper i bomuld eller bambus er tynde nok til at sidde diskret under arbejdsbukserne og gør en mærkbar forskel på lange vagter.

Seniorer og gangbesvær

Med alderen bliver venerne mindre elastiske, og væskeophobning i underbenene er en af de hyppigste årsager til tunge ben hos ældre. Støttestrømper i en let kompression er ofte det første, hjemmeplejen eller lægen foreslår. Kombinér eventuelt med en strømpepåtager, hvis ryg eller hænder gør det svært at få dem på — den koster typisk 100-250 kr.

Gravide

Under graviditeten stiger blodmængden, og livmoderen trykker på venerne i bækkenet. Mange gravide oplever hævede ankler allerede i andet trimester. Særlige gravidmodeller — ofte som strømpebukser — støtter benene uden at stramme over maven. Spørg jordemoderen til råds om kompressionsgrad, især ved arbejde med mange stående timer.

Rejsende

På flyrejser og lange bilture over cirka fire timer sidder du stille med bøjede knæ, og blodgennemstrømningen i benene falder. Rejse- og flystrømper med let kompression modvirker hævede ankler undervejs. Har du tidligere haft en blodprop, skal du tale med lægen før rejsen — så er der ofte behov for mere end en almindelig rejsestrømpe.

Mænd

Støttestrømper er ikke et dameprodukt. Herremodellerne fås i store størrelser og neutrale farver, og “støttestrømper til mænd” er en af de mest efterspurgte varianter overhovedet. Trykket og virkningen er nøjagtig den samme.

Sport og restitution

Kompressionsstrømper til løb og anden sport bygger på samme princip som støttestrømper, men er skåret til aktivitet: mere elastisk materiale, forstærket svang og ofte uden fod. Nogle bruger dem under træningen, andre først bagefter for at mindske ømme lægge. Effekten på præstationen er omdiskuteret i forskningen, men mange oplever, at benene føles friskere dagen efter — og til restitution er en almindelig støttestrømpe i praksis lige så anvendelig.

Typer af støttestrømper

Vælg typen efter, hvor du har brug for støtten, og hvornår du skal bruge den. Til daglig brug er den knæhøje model næsten altid det rigtige valg — trykbehovet sidder i underbenet, hvor væsken samler sig.

Materialer: bomuld, bambus eller mikrofiber

Materialet ændrer ikke på virkningen, men det afgør komforten:

• Bomuld er blødt, åndbart og det klassiske valg til hverdagsbrug og følsom hud.
• Bambus(viskose) føles køligt og regulerer temperaturen godt — populært om sommeren og til fødder, der sveder.
• Mikrofiber og nylon er tyndest og mest diskret under tætsiddende tøj, men mindre åndbart.

Gå efter OEKO-TEX-certificerede strømper, hvis du vil være sikker på, at materialet er testet for skadelige stoffer. De fleste af forhandlerne i vores sammenligning mærker det tydeligt på produktet.

Mærkerne du møder i butikkerne

Udvalget er større, end de fleste tror, og mærkerne dækker forskellige behov:

• SupCare er det mest udbredte hverdagsmærke i danske webshops og findes i både bomuld, bambus og sportsmodeller. Prisleje: 49-200 kr.
• Bambuni har specialiseret sig i bambusstrømper og er et af de mærker, danskerne søger direkte efter. Materialet er behageligt i varmen.
• Sigvaris og Jobst er klassiske medicinske mærker — det er dem, bandagisten typisk måler op til, og de fås i klasse 1 og 2.
• Falke og Mabs ligger midt imellem: pænt udseende strømper med reel kompression, ofte i nylon.

Prisforskellen mellem mærkerne handler lige så meget om materiale og forventet levetid som om selve kompressionen. Et billigt par i bomuld kan sagtens gøre arbejdet i hverdagen — det er pasformen, der afgør effekten.

Sådan finder du den rigtige størrelse

Pasformen afgør, om strømpen virker. En for stram strømpe snører; en for løs giver intet tryk. Gør sådan:

1. Mål ankelmålet om morgenen, inden benene hæver — det er det vigtigste mål.
2. Mål det bredeste sted på læggen.
3. Slå målene op i størrelsesguiden hos den forhandler, du køber hos — skemaerne er ikke ens på tværs af mærker.

Sidder strømpen rigtigt, strammer den mærkbart ved anklen, gradvist mindre opad, og efterlader ikke dybe mærker under knæet, når du tager den af.

Støttestrømper eller kompressionsstrømper?

Ordene bruges i flæng, men der er en reel forskel. Støttestrømper har et let, ensartet tryk og kan købes frit uden vejledning. Kompressionsstrømper er medicinsk udstyr med et defineret, gradueret tryk målt i mmHg: Klasse 1 svarer til 15-21 mmHg, og klasse 2 til 23-32 mmHg. Klasse 1 bruges forebyggende og ved lette symptomer, mens klasse 2 typisk kræver, at en læge eller bandagist har vurderet behovet — for eksempel ved åreknuder, årebetændelse eller efter en blodprop.

Er du i tvivl, så start med det lette: Til trætte hverdagsben er en almindelig støttestrømpe eller klasse 1 rigeligt. Oplever du blivende hævelse, smerter eller hudforandringer, er det et lægebesøg — ikke en strammere strømpe — der er næste skridt. Skal du have kompression med en defineret klasse, har vi en særskilt gennemgang af kompressionsstrømper, klasserne og mmHg-tallene.

Bemærk, at klasse 2 ikke bare er “klasse 1, men bedre”. Et for stramt tryk kan give ubehag og i sjældne tilfælde skade huden, hvis blodforsyningen i benet i forvejen er nedsat. Der er ingen gevinst i at købe kraftigere kompression, end dit behov kræver.

Tilskud: hvornår betaler kommunen?

Vask og holdbarhed

En støttestrømpe er et elastisk produkt, og elastikken er det, du betaler for. Den slides, hver gang strømpen strækkes og vaskes, og derfor mister alle støttestrømper gradvist deres tryk. Ved dagligt brug bør du regne med et skift efter fire til seks måneder.

Du forlænger levetiden markant med tre simple vaner: vask ved 40 grader, drop skyllemiddel (det nedbryder elastanen), og hold strømperne væk fra tørretumbleren. Har du to par, som du skifter mellem, holder begge længere, fordi elastikken får tid til at trække sig sammen igen mellem brugene. Er strømpen blevet let at trække på, virker den ikke længere som den skal — også selvom den ser hel ud.

Sådan sammenligner vi priserne

Priserne på denne side hentes automatisk fra forhandlernes egne produktdata og opdateres dagligt. Vi sorterer efter pris inden for hvert behov og fremhæver den billigste — ikke den, der giver os mest i provision. Fragt indgår ikke i sammenligningen, da den varierer med ordrestørrelsen, men vi nævner den, hvor den gør en reel forskel på totalprisen.

Vi tester ikke strømperne selv. Denne side sammenligner priser og forklarer, hvad der adskiller produkttyperne, så du kan træffe valget på et oplyst grundlag. Faglige vurderinger af kompressionsbehov hører hos læge eller bandagist.

Svært at få dem på? Brug en strømpepåtager

Det stramme tryk, der gør strømpen effektiv, gør den også svær at få på — især ved nedsat kraft i hænderne eller besvær med at nå fødderne. En strømpepåtager i metal eller plast holder strømpen åben, mens du fører foden i, og gør den daglige rutine overkommelig. Er problemet mere generelt, at du ikke kan nå ned til fødderne, kan en gribetang løse resten af de samme bevægelser. Rul alternativt strømpen helt op fra tåen i stedet for at hive den op som en almindelig strømpe, og brug gummihandsker for bedre greb.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad koster støttestrømper?

Almindelige støttestrømper til hverdagsbrug starter omkring 45-90 kr. pr. par hos de billigste forhandlere, mens mærkevarer i bomuld eller bambus typisk ligger på 120-250 kr. Medicinske kompressionsstrømper i klasse 2 koster oftest 300-600 kr. pr. par. I pristabellen øverst på siden kan du se dagens billigste priser fra 5 danske forhandlere.

Hvor længe må man have støttestrømper på?

Støttestrømper er beregnet til brug i dagtimerne. Tag dem på om morgenen, inden benene begynder at hæve, og tag dem af, når du går i seng. På den måde støtter de venepumpen, mens du står og sidder, og huden får ro om natten.

Må man sove med støttestrømper?

For de fleste er det unødvendigt at sove med støttestrømper. Når du ligger ned, hjælper tyngdekraften selv blodet tilbage mod hjertet. Sov kun med kompression, hvis din læge konkret har anbefalet det, for eksempel efter en operation.

Hvad er forskellen på støttestrømper og kompressionsstrømper?

Støttestrømper giver et let, ensartet tryk og kan købes frit til hverdagsbrug. Kompressionsstrømper er medicinsk udstyr med gradueret tryk inddelt i klasser — klasse 1 svarer til 15-21 mmHg og klasse 2 til 23-32 mmHg — og bruges ved åreknuder og veneproblemer, typisk efter vejledning fra læge eller bandagist.

Hvornår bør man ikke bruge støttestrømper?

Brug ikke støttestrømper uden at tale med din læge, hvis du har nedsat blodforsyning i benene (arteriel sygdom), åbne sår eller infektioner på benene, eller udtalt føleforstyrrelse som ved svær diabetisk neuropati. Er du i tvivl, så spørg lægen først.

Hvor lang tid holder støttestrømper?

Ved dagligt brug mister elastikken gradvist sin spændstighed, og de fleste støttestrømper bør skiftes efter cirka 4-6 måneder. Vask dem på 40 grader uden skyllemiddel, og undgå tørretumbler — det forlænger levetiden. Skifter du mellem to par, holder begge længere.

Kan mænd bruge støttestrømper?

Ja. Støttestrømper fås i herrestørrelser og i diskrete farver som sort, grå og marineblå, der ikke skiller sig ud under bukserne. Søgningen “støttestrømper mænd” er en af de hyppigste i kategorien, og flere forhandlere har deciderede herremodeller.

Denne side sammenligner priser og forklarer produkttyperne — den erstatter ikke lægefaglig rådgivning. Ved sygdom eller vedvarende symptomer: Kontakt din læge.