Uden elastik · uden sømme · priser fra 7 forhandlere

Diabetesstrømper — sømløse strømper uden elastik, og hvad de faktisk gør

En diabetesstrømpe er kendetegnet ved noget, der ikke er der: den stramme elastikkant og den ru søm hen over forfoden. Tilbage er en blød, rummelig sok, som ikke trykker dine fødder nogen steder — og det er hele pointen, for et tryksted, man ikke kan mærke, er dér problemerne begynder. Her får du forskellen på diabetes strømper og kompression forklaret rent ud, en sammenligning af priserne på tværs af syv danske forhandlere, og hjælp til at vælge materiale, længde og pasform til sensitive fødder.

Dagens priser på diabetesstrømper

Priser opdateret 20. september 2026. Vi følger 38 forskellige modeller fra 35 kr. og op, hentet fra 7 forhandleres egne produktdata (171 varenumre i alt). Vi modtager provision, når du handler via vores links — det påvirker aldrig rækkefølgen.

Priserne er pr. par, medmindre andet står i produktnavnet. Et flerpak ser dyrere ud i tabellen, men er ofte billigere pr. par — regn efter, hvis du alligevel skal bruge flere.

Samme vare, forskellig pris — sammenlignet på varenummer

De fleste af forhandlerne fører præcis de samme modeller. Det gør kategorien velegnet til en ærlig sammenligning, men kun hvis man er sikker på, at det virkelig er den samme vare. Det er den her: fire af forhandlerne sender EAN-nummer med for hver enkelt farve og størrelse, og vi stiller kun priser op mod hinanden, når varenummeret er identisk. Lige nu er den største forskel 43 % på Kilde Bomulds Komfort & Diabetes Strømpe — 35 kr. hos Med24 mod 49,95 kr. hos Helsebixen.dk.

Sådan skal tallene læses: i 4 af rækkerne ovenfor er den laveste pris en nedsat pris — før-prisen hos den billigste butik er den samme som hos de øvrige (Med24 sælger nu til 35 kr. mod normalt 49,95 kr.; Med24 sælger nu til 60 kr. mod normalt 79,95 kr.; Bandageshoppen.dk sælger nu til 49 kr. mod normalt 79 kr.). Det er altså et tilbud og ikke en varigt lavere pris, og det kan være væk i morgen. Ser man bort fra tilbuddene, koster strømperne i dag det samme hos alle butikkerne.

Tabellen viser kun de modeller, hvor mindst to forhandlere fører præcis samme varenummer. Forhandlere uden EAN i deres produktdata indgår ikke — vi gætter ikke på, om to varer er ens.

Hvad gør en diabetesstrømpe anderledes?

Forskellen ligger i fem konkrete detaljer, og de handler alle om at fjerne noget, en almindelig strømpe har:

1. Ingen elastikkant. Den øverste kant er strikket bred og blød uden stram elastik, så den holder strømpen oppe ved friktion frem for ved at snære. Det er den detalje, folk oftest mærker forskellen på: ingen ring om benet, når sokken tages af om aftenen.
2. Flad eller ingen tåsøm. På en almindelig sok sidder der en søm hen over tæerne, som kan mærkes som en lille kant. Kan man ikke mærke den, kan den gnave i timevis, uden at man opdager det. Diabetessokker er enten sømløse eller har en flad, håndlagt søm.
3. Mere volumen over forfoden. Strikken er rummeligere, så sokken ikke strammer over vristen eller presser tæer sammen — også plads til en fodseng eller en let hævelse hen over dagen.
4. Fugttransport. Bomuldsfibre, bambusviskose og merino uld leder fugt væk fra foden. En fugtig fod i en tætsluttende sko er dårligere stillet end en tør, og det gælder uanset om man har diabetes.
5. Blød polstring under fodsålen på de tykkere modeller — en lille dæmpning under hæl og trædepude, som fordeler trykket, når man går.

Læg mærke til, at ingen af de fem punkter handler om at stramme. En diabetesstrømpe forbedrer ikke blodcirkulationen, og den behandler ikke noget. Den er et stykke beklædning, der er skruet sammen, så den ikke skader — hverken mere eller mindre.

Formålet er til gengæld ikke ligegyldigt. Tryksteder, gnav fra generende sømme og en elastik, der strammer, er netop det, der kan udvikle sig til fodsår ved diabetisk neuropati, hvor huden samtidig heler langsomt. En sok uden de tre ting fjerner nogle af de anledninger — og det er sådan, den er med til at forebygge fodsår. Den behandler ikke et sår, der allerede er der, og den erstatter ikke det daglige fodtjek eller en tid hos fodterapeuten. Har du diabetes og nedsat følsomhed i fødderne, hører fodbehandlingen med til din behandling, og som pensionist kan udgiften være dækket af udvidet helbredstillæg — det gennemgår vi i tilskudsguiden.

Bemærk også, at almindelige diabetesstrømper ikke er medicinsk udstyr, sådan som kompression er. Der er ingen målt trykklasse at gå efter, og derfor heller ingen mærkning, der kan afgøre, om en sok er god nok. Det, du kan gå efter, er de fem detaljer ovenfor.

Hvordan hjælper diabetesstrømper — og hvad kan de ikke?

Kort svar: de fjerner anledninger til tryk og gnav, og de gør intet ved blodet. Det er værd at have helt skarpt, fordi produktet ofte markedsføres som om det gør begge dele.

Ved diabetes rammes to ting samtidig: nerverne, så trykket ikke mærkes, og de små kar, så huden heler langsommere. Har man dårlig blodcirkulation i benene, betyder en rift altså mere, end den ville gøre hos andre — og en kant, der strammer, kan ved dårlig blodcirkulation i forvejen hæmme blodcirkulationen det sidste stykke ude ved foden. Sådan hjælper diabetesstrømper: de fjerner det tryk, kroppen ikke selv melder om.

• Kanten. En bred, uribbet kant uden generende sømme reducerer risikoen for den ring, der ellers sætter sig — og for de røde mærker, der bliver siddende en time efter, sokken er taget af.
• Sømmen. En flad søm — eller helt uden generende sømme — mindsker risikoen for gnav over forfoden, som ved gentagelse giver vabler og hudløshed. Det er den enkleste måde at reducere risikoen på.
• Rummeligheden. Plads over forfoden beskytter fødderne mod at blive presset sammen i skoen, og det giver færre smerter i forfoden ved lange dage på benene.
• Materialet. Fugt væk fra foden betyder mindre irritation, færre svamperevner mellem tæer og dermed en lavere, ikke en fjernet, øget risiko for infektion.

Og hvad de ikke kan: de behandler ikke diabetisk neuropati, de forbedrer ikke kredsløbet, og de heler ikke en skade, der allerede er der. Mange diabetikere køber dem som forebyggelse, og det er den rigtige måde at bruge diabetesstrømper på — sammen med det daglige fodtjek, ikke i stedet for det. Fødderne hos personer med diabetes skal ses efter uanset hvilke sokker der er på.

Diabetesstrømpe eller kompressionsstrømpe — hvad er forskellen?

De to udelukker ikke hinanden. Har man både nedsat følesans og et reelt behov for kompression, findes der kompressionsmodeller, der er specielt designet med de diabetiske hensyn indbygget: flad søm, blød kant, lys farve indvendigt. De skal vælges sammen med en bandagist, netop fordi trykket skal passe til benets blodforsyning. Vi gennemgår klasserne på siden om kompressionsstrømper, og de lette hverdagsmodeller på siden om støttestrømper.

Hvem har glæde af strømper uden elastik?

Kategorien hedder diabetesstrømper, fordi det er den største gruppe, men produktet er ikke forbeholdt diabetikere. Egenskaberne er efterspurgt af alle med følsomme fødder, sensitiv hud eller dårligt blodomløb i benene — og af flere andre:

• Neuropati af andre årsager — nervepåvirkning efter kemoterapi, efter en rygoperation eller af ukendt grund. Argumentet er præcis det samme: kan trykket ikke mærkes, må det ikke være der.
• Hævede ankler, hvor en almindelig sokkekant kan efterlade mærker i form af en dyb rille. Her er det værd at få afklaret, hvorfor anklerne hæver, før man nøjes med at fjerne mærket.
• Tynd, sart eller skrøbelig hud, som mange får med alderen eller efter langvarig steroidbehandling. En kant, der gnaver, er et større problem på sårbare fødder.
• Gigt i hænder og fingre. En rummelig sok uden stram kant er mærkbart lettere at få på — og bliver den stadig for svær, findes der strømpepåtagere, der klarer den del.
• Alle, der er utrygge ved at glide på gulvet. Flere af modellerne findes i flere varianter med skridsikker sål, og dér er de to hensyn — ingen søm, intet tryk, og alligevel greb — samlet i ét produkt. Skridsikre strømper er i øvrigt den vare, folk oftest kommer efter, når et fald i hjemmet har gjort dem utrygge. Vi gennemgår grebet og gulvtyperne på siden om skridsikre sokker.
• Alle, der bare ikke bryder sig om mærket. Det er en fuldt gyldig grund, og det er den, der driver søgningerne på “strømper uden elastik”, “diabetes strømper” og “diabetessokker” — det er alt sammen den samme vare.

Sådan vælger du diabetes strømper

At vælge diabetes strømper kommer ned til fire spørgsmål, og ingen af dem handler om mærke. De rigtige strømper er dem, der kan sidde en hel dag på dine fødder, uden at du tænker over dem. Er dine fødder følsomme i forvejen, er det pasformen frem for prisen, der afgør, om det bliver et godt køb.

1. Skal den passe godt eller sidde løst? Begge dele er forkert. En god strømpe følger foden uden at stramme — for løs giver folder, og en fold under fodsålen gnaver lige så meget som en søm. Mål foden, og vælg efter producentens skema frem for efter din normale sokkestørrelse — det er dét, der skiller de rigtige strømper fra dem, der ender bagerst i skuffen.
2. Hvilken type diabetesstrømper? Er problemet mærket efter kanten, er en tynd model uden elastik nok. Er huden tør og sart, giver et blødt materiale optimal komfort — materiale bambus eller merino frem for den klassiske fiber. Er fødderne kolde og følsomme, er uld det oplagte valg — og skal du have skridsikkerhed oveni, findes de fleste serier i flere varianter med sål — de samme modeller sælges typisk i flere varianter af farve og længde.
3. Hvor lang? De findes i forskellige længder fra ankelsok til knæhøjde, og længden ændrer ikke effekten, kun dækningen. Vælg det, du plejer at gå med.
4. Hvor mange? Regn med mindst fem par, hvis de skal bruges hver dag. Sokker, der skiftes dagligt og får lov at hvile mellem gangene, holder mærkbart længere end to par i konstant rotation.

Et forbehold, der er værd at kende: nogle modeller markedsføres som «komfortable strømper med let kompression». Det er en selvmodsigelse i denne kategori — enten er der tryk, eller også er der ikke. Skal du have behagelig støtte om benet, hører det til på siden om støttestrømper; skal du bare have noget, der ikke strammer, er det her, du er rigtigt. Er du i tvivl, så mærk efter, om kanten strammer, når du har haft dem på i en time.

De komfortmæssige fordele ved åndbare materialer frem for almindelige strømper viser sig først efter en hel dag i sko: en tør fod har færre gnavesteder. Det er dét, du betaler ekstra for — ikke en målt effekt, men at kunne have dem på uden at tænke over det.

Materialerne — og hvad de reelt betyder

Har du følsomme fødder, reducerer risikoen sig ikke yderligere ved at betale mere for fiberen: materialevalget betyder mindre for sikkerheden end de fem konstruktionsdetaljer længere oppe. Er sokken sømløs og uden stram kant, gør den sit arbejde — resten er komfort og temperatur. Det, du vinder ved åndbare materialer frem for almindelig bomuld, er at sokken holder fødderne tørre gennem dagen, og en tør fod får færre gnavesteder og færre svampeinfektioner. Tynde strømper er samtidig lettere at få plads til i skoen, hvis foden hæver hen ad eftermiddagen.

Højder: ankel, normal eller knæ

Højden vælges efter, hvor langt op sokken skal kunne sidde uden at stramme. En diabetesstrømpe har ingen kompression, så en høj model giver ikke bedre effekt — den giver kun mere dækning. De findes i forskellige længder:

• Korte ankelsokker slutter lige over skoen. Til sommeren og til dem, der ikke bryder sig om strømper på læggen. Tjek, at bagkanten ikke skærer i hælen.
• Normal højde — midt på læggen. Den mest solgte, og den, der findes i flest farver og materialer.
• Lange knæstrømper dækker hele læggen. Vælges typisk om vinteren eller under lange bukser. Har du hævede fødder eller hævede ben, så vær ekstra opmærksom her: en knæstrømpe uden kompression må ikke sidde, så den laver mærker på læggen. Her er det ekstra vigtigt, at kanten er blød, fordi den sidder på den kraftigste del af læggen.

Farven er ikke kun pynt

Hvide og lyse sokker anbefales ofte til personer med diabetes af en helt praktisk grund: en plet fra et sår eller en blødende rift ses med det samme, hvor den ville forsvinde i en sort sok. Det er ikke et krav, og mange foretrækker mørke strømper til hverdag — men har man først haft et sår på foden, er en lys inderside en billig ekstra alarm.

Det daglige fodtjek

Strømpen er den ene halvdel. Den anden er at kigge. Standardrådet til personer med diabetes er at se fødderne efter hver dag — også undersiden og mellem tæer — og bruge et lille spejl på gulvet, hvis man ikke kan komme til. Det, man leder efter, er rødme, trykmærker, revner, vabler og huller i huden.

Finder du noget, der ikke er væk igen dagen efter, hører det til hos en fodterapeut eller lægen — ikke i en ny strømpe. Personer med diabetes kan efter reglerne om tilskud til fodbehandling få dækket en del af udgiften til behandling hos en statsautoriseret fodterapeut, og det er den vej, der skal gås ved sår. Spørg din egen læge, eller kig på borger.dk for de aktuelle betingelser.

Og et par praktiske ting, som strømpen ikke kan klare: gå aldrig barfodet indendørs ved neuropati, mærk vandet med hånden eller en termometer før fodbad frem for med foden, og ryst skoen ud, inden du tager den på.

Vask og holdbarhed

Diabetesstrømper vaskes som almindelige strømper — den klassiske fiber tåler 60 grader, bambusviskose og uld skal ned på 30-40 og på uldprogram. Skyllemiddel er ikke nødvendigt og lægger en hinde, der nedsætter fugttransporten og kan give irritation på sart hud. Tørretumbleren slider strikken, og det er netop strikkens blødhed, man betaler for.

Skift sokken, når kanten er blevet slasket, eller når strikken over forfoden er blevet tynd og hård. En hård plet i strikken kan gnave lige så meget som en søm. Ved dagligt brug holder et par typisk et halvt til et helt år — og har man flere par at skifte mellem, holder alle par længere.

Tilskud og bevilling

Sådan sammenligner vi

Priserne hentes automatisk fra forhandlernes egne produktdata og opdateres hver nat. I pristabellen øverst sorterer vi efter pris inden for hvert behov og fremhæver det billigste — ikke det, der giver os mest i provision.

I sammenligningstabellen på varenummer er kravet strengere: to priser stilles kun op mod hinanden, når EAN-nummeret er identisk, altså samme producent, samme model, samme farve og samme størrelse. Det er nødvendigt her, fordi butikkernes produktnavne ikke kan bruges — én af forhandlerne kalder både bomulds- og bambusstrømpen præcis det samme, mens varenumrene skiller dem korrekt.

Vi tester ikke sokkerne, og vi giver ikke behandlingsråd. Det, vi kan, er at forklare hvad produktet er, og gøre priserne gennemsigtige. Vurderingen af dine fødder hører hos din læge eller fodterapeut.

Hvad hedder diabetesstrømper officielt?

ISO 9999 skelner slet ikke mellem diabetesstrømper, støttestrømper og kompressionsstrømper. Alle hører under den samme officielle kode — 04 06 06 Støttestrømper og kompressionsstrømper til arme, ben og andre dele af kroppen — som Social- og Boligstyrelsen definerer sådan: «Tøj, som har et gradvist faldende tryk proximalt for at reducere eller forhindre ødem.» Forskellen mellem navnene er markedets, ikke myndighedens. «Diabetesstrømpe» er et markedsnavn, ikke en klasse. Det dækker strømper uden stram elastik og med flade sømme — og de er ikke nødvendigvis kompressionsstrømper overhovedet. I Hjælpemiddelbasen står der i dag 103 aktive produkter under koden fra 11 registrerede forhandlere.

Se den fulde klassifikation under kompressionsstrømper — dér gennemgår vi også, hvad HMI-nummeret bruges til, og hvorfor det ikke afgør, om du kan få hjælpemidlet bevilget.

Indeholder data fra Hjælpemiddelbasen, som er stillet til rådighed af Social- og Boligstyrelsen. Tallene er hentet 26. august 2026 og tæller kun produkter, der er aktive i basen. Rækkefølgen følger ISO 9999-klassifikationen og er hverken sorteret efter pris, forhandler eller vores egen indtjening. Hverken Social- og Boligstyrelsen eller Hjælpemiddelbasen står bag denne side eller anbefaler de produkter, vi viser.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er diabetesstrømper?

Diabetesstrømper er strømper uden stram elastikkant og uden ru søm hen over tæerne, strikket med ekstra volumen over forfoden. De er lavet til ikke at trykke eller gnave nogen steder, fordi et tryksted, man ikke kan mærke på grund af neuropati, kan udvikle sig til et fodsår. De giver ingen kompression og behandler ikke noget — de er beklædning, der er skruet sammen, så den ikke skader.

Er diabetesstrømper det samme som kompressionsstrømper?

Nej, de gør stik modsatte ting. En kompressionsstrømpe lægger et målt, gradueret tryk om anklen for at hjælpe blodet tilbage mod hjertet. En diabetesstrømpe lægger bevidst intet tryk. Har du både nedsat følesans og et behov for kompression, findes der kompressionsstrømper med diabetiske hensyn indbygget, men de bør vælges sammen med en bandagist.

Hvad koster diabetesstrømper?

De billigste enkeltpar ligger omkring 35-50 kr., mens bomulds- og bambusmodellerne fra de kendte serier typisk koster 49-80 kr. pr. par. Merino uld ligger på 60-200 kr., og specialmærkerne op til omkring 330 kr. I tabellen øverst kan du se dagens laveste pris inden for hvert behov, og længere nede kan du se, hvor stor forskellen er på tværs af butikkerne for præcis det samme varenummer.

Kan andre end diabetikere bruge dem?

Ja, og mange gør det. Neuropati af andre årsager, tynd eller sart hud, hævede ankler og gigt i fingrene er alle gode grunde til en sok uden stram kant. Det samme er den simple, at man ikke bryder sig om det mærke, en almindelig strømpekant efterlader.

Hvilket materiale skal jeg vælge?

Den klassiske fiber er det billigste og mest udbredte valg og tåler 60 grader. Bambusviskose føles køligere og glattere, men slides hurtigere. Merino uld varmer uden at klamme og er det bedste valg til kolde fødder, men koster mere og skal vaskes på uldprogram. Materialet betyder mindre for sikkerheden end den bløde kant og den flade søm.

Hvorfor anbefales lyse strømper?

Fordi en plet fra et fodsår eller en blødende rift ses med det samme på en lys sok, hvor den ville forsvinde i en sort. Det er et praktisk råd, ikke et krav, og det er mest relevant ved neuropati, eller hvis du tidligere har haft sår på foden.

Hvor længe holder de?

Ved dagligt brug typisk et halvt til et helt år. Skift dem, når kanten er blevet slasket, eller når strikken over tæerne er blevet tynd og hård — en hård plet i strikken kan gnave lige så meget som en søm. Undgå tørretumbler og skyllemiddel, og skift mellem flere par, så holder alle par længere.

Betaler kommunen for diabetesstrømper?

Som udgangspunkt nej. Almindelige diabetesstrømper regnes som beklædning, du selv køber, og ikke som et hjælpemiddel efter servicelovens § 112. Har en læge eller bandagist ordineret kompression ved en varig lidelse, kan sagen se anderledes ud — ring til kommunens visitation, før du selv lægger ud.

Denne side forklarer produkttyperne og sammenligner priser — den erstatter ikke lægefaglig rådgivning. Ved sår på foden, vedvarende rødme eller nyopstået føleforstyrrelse: kontakt din læge eller fodterapeut.