Klasse 1 og klasse 2 · priser fra 8 forhandlere

Kompressionsstrømper — klasser, priser og hvornår du har brug for dem

Kompressionsstrømper er medicinsk udstyr med et defineret, gradueret tryk — ikke bare stramme strømper. Trykket er højest ved anklen og aftager op ad læggen, så blodet får hjælp tilbage mod hjertet. Her får du forklaringen på kompressionsklasserne, en sammenligning af dagens priser, og en ærlig gennemgang af, hvornår du selv kan købe, og hvornår du skal have en læge eller bandagist ind over.

Dagens priser på kompressionsstrømper

Priser opdateret 27. juli 2026. Vi sammenligner 374 produkter fra 5 danske forhandlere og viser det billigste inden for hvert behov. Vi modtager provision, når du handler via vores links — det påvirker aldrig rækkefølgen.

Bemærk, at flere af forhandlerne sælger de samme modeller til samme pris. Forskellen ligger i, hvilke mærker og klasser de fører — ikke i skjulte rabatter.

Hvad er kompressionsstrømper?

En kompressionsstrømpe er en strømpe med et gradueret tryk: strammest omkring anklen, gradvist løsere op ad læggen. Trykket måles i millimeter kviksølv (mmHg) og er defineret i klasser, så to strømper i samme klasse yder sammenligneligt tryk uanset mærke. Formålet er at understøtte venepumpen — samspillet mellem lægmusklerne og venernes klapper, der sender blodet opad mod hjertet.

Kompressionsstrømper i klasse 1 og opefter er registreret som medicinsk udstyr. Det betyder, at trykket er dokumenteret og CE-mærket, og at strømpen er beregnet til at afhjælpe en konkret tilstand — ikke blot til komfort. Det er den vigtigste forskel på kompressionsstrømper og almindelige støttestrømper.

Kompressionsklasser: hvad betyder tallene?

Klasse 1 kan du købe frit og bruge på eget initiativ. Fra klasse 2 og opefter bør valget ske i samråd med din læge eller en bandagist — ikke af formelle årsager, men fordi et kraftigt tryk kan gøre skade, hvis blodforsyningen i benet i forvejen er nedsat. Der er ingen gevinst i at vælge en højere klasse, end dit behov kræver.

Kompressionsstrømper eller støttestrømper?

Ordene bruges i flæng, men de dækker to forskellige ting. Støttestrømper har et let, mere ensartet tryk uden en defineret klasse og er tænkt til hverdagskomfort. Kompressionsstrømper har et målt, gradueret tryk i klasser og er medicinsk udstyr.

I praksis: er problemet, at benene føles tunge sidst på dagen, er en støttestrømpe eller klasse 1 rigeligt. Er der synlige åreknuder, hævelse der ikke forsvinder om natten, hudforandringer på skinnebenet eller en tidligere blodprop i historikken, er det kompression i klasse 2 og et lægebesøg — ikke en strammere hverdagsstrømpe. Vi har en særskilt gennemgang af støttestrømper til hverdagsbrug, hvis det er der, dit behov ligger.

Hvornår bruges kompression?

Åreknuder og venøs insufficiens

Når venernes klapper ikke længere lukker tæt, løber blodet delvist tilbage nedad, og trykket i underbenets vener stiger. Det giver tunge ben, hævelse og med tiden synlige åreknuder. Kompression er en af de grundlæggende behandlinger, fordi det ydre tryk hjælper klapperne med at holde blodsøjlen oppe. Behandlingen kurerer ikke årsagen, men den dæmper symptomerne og kan bremse udviklingen.

Efter en blodprop i benet

Efter en dyb venetrombose bruges kompression for at mindske risikoen for posttrombotisk syndrom — vedvarende hævelse og tyngdefornemmelse i benet. Klasse og varighed fastlægges af lægen, og det er et af de tilfælde, hvor du ikke skal købe efter eget skøn.

Lymfødem

Ved lymfødem har lymfesystemet svært ved at dræne væske fra vævet. Her indgår kompression i en samlet behandling sammen med lymfedrænage og hudpleje, og strømperne er ofte fladstrikkede specialprodukter, der måles op individuelt. Det ligger uden for, hvad man køber online.

Graviditet

Under graviditeten stiger blodvolumen, og livmoderen trykker på bækkenets vener. Mange oplever hævede ankler og begyndende åreknuder, og klasse 1 er ofte tilstrækkeligt. Særlige graviditetsmodeller giver kompression på hele benet uden at stramme over maven. Spørg jordemoderen, hvis du er i tvivl.

Flyrejser og lange bilture

Ved fire timer eller mere i samme siddende stilling falder blodgennemstrømningen i benene mærkbart. Lette kompressions- og rejsestrømper modvirker hævede ankler undervejs. Har du tidligere haft en blodprop, er stærkt overvægtig eller har nedsat mobilitet, hører rejsen ind under noget, du bør drøfte med lægen før afgang.

Kompression til sport og restitution

Løbere og andre udholdenhedsatleter bruger kompressionsstrømper af to grunde: under træningen for at dæmpe muskelvibrationer i læggen, og efter træningen for at fremme restitutionen. Sportsmodellerne har typisk et lidt lavere tryk end de medicinske, mere elastisk materiale og forstærket svang, og de findes både som knæhøje strømper og som “sleeves” uden fod.

Her er det værd at være ærlig: dokumentationen for, at kompression forbedrer selve præstationen, er blandet, og effekten er i bedste fald lille. Til gengæld rapporterer mange en oplevelse af mindre ømme lægge dagen efter, og den oplevelse er reel nok til, at kompression har fæstnet sig i løbemiljøet. Vil du prøve det, er en klasse 1-strømpe eller en dedikeret sportsmodel et fornuftigt sted at starte — der er ingen grund til at gå højere op.

Længder og modeller

Klassen fortæller, hvor kraftigt trykket er. Modellen fortæller, hvor på benet det virker — og de to valg er uafhængige af hinanden:

De fleste har brug for en knæhøj model. Trykket skal virke, hvor blodet står, og det er i underbenet — en længere strømpe giver ikke mere effekt, kun mere varme og mere besvær med at få den på. Vælg først længere modeller, hvis lægen eller bandagisten peger på det.

Rundstrik eller fladstrik

De strømper, du kan købe i en webshop, er rundstrikkede: de er strikket som et sammenhængende rør uden søm og fås i standardstørrelser. Det dækker langt de fleste behov i klasse 1 og 2.

Fladstrikkede strømper strikkes som et fladt stykke, der syes sammen, og de kan derfor tilpasses et ben med usædvanlig form — for eksempel ved udtalt lymfødem, hvor omkredsen ikke aftager jævnt opad. De er kraftigere, dyrere og syes efter individuel opmåling hos en bandagist. Får du anbefalet fladstrik, er det ikke noget, du finder online.

Mærkerne du møder

Udvalget er større end de fleste tror, og mærkerne dækker forskellige dele af markedet:

• Sigvaris, Jobst, Juzo og Mediven er de klassiske medicinske mærker. Det er dem, bandagisten typisk måler op til, og de findes i alle klasser — også fladstrik.
• SupCare og Bambuni dækker klasse 1 og hverdagsbrug og er de mest udbredte i danske webshops.
• Compressana og Falke ligger midt imellem: pænt udseende strømper med reel, dokumenteret kompression.
• Sportsmærker som Liiteguard og CEP laver kompression skåret til løb og restitution frem for til behandling.

Inden for samme klasse yder mærkerne sammenligneligt tryk — det er hele pointen med klassesystemet. Prisforskellen handler om materiale, holdbarhed, pasformens finhed og udseende, ikke om hvor godt strømpen virker.

Hvornår mærker du en effekt?

De fleste mærker forskellen samme dag: benene føles lettere om aftenen, og ankelhævelsen er mindre. Ved egentlig venesygdom tager det længere tid, før hævelsen for alvor aftager, og her handler det om konsekvent daglig brug frem for uger med pauser.

Der er til gengæld tegn, du ikke skal ignorere. Snurren, følelsesløshed eller kolde, blege tæer betyder, at strømpen sidder for stramt eller er den forkerte klasse — tag den af og kontakt den, der har ordineret den. Det samme gælder, hvis der opstår tryksteder, hudafskrabninger eller sår under kanten. Kompression skal føles fast, ikke smertefuldt.

Sådan bliver du målt op

Pasformen er ikke en detalje. Sidder strømpen for løst, virker den ikke; sidder den forkert stramt, kan den snære og i værste fald skade huden. Ved klasse 1 kan du klare dig med producentens størrelsesguide, hvis du måler rigtigt:

1. Mål omkredsen af anklen på det tyndeste sted, lige over ankelknoglen.
2. Mål omkredsen af læggen på det kraftigste sted.
3. Mål højden fra gulvet til lige under knæet.
4. Slå målene op i skemaet hos den forhandler, du køber hos — skemaerne er ikke ens på tværs af mærker.

Mål altid om morgenen, inden benene begynder at hæve. Ved klasse 2 og derover bør opmålingen laves af en bandagist, som også vurderer, om en standardstørrelse kan bruges, eller der skal syes efter mål.

Sådan får du dem på

Det tryk, der gør strømpen effektiv, gør den også svær at få på — især i klasse 2. Rul strømpen ned til hælen først, sæt foden i, og rul den derefter op ad benet i stedet for at hive i kanten. Gummihandsker giver markant bedre greb, og en strømpepåtager holder strømpen åben, hvis hænder eller ryg ikke rigtig vil. Tag dem på om morgenen, inden benene hæver — det er mærkbart lettere.

Tilskud og bevilling

Diabetes, sår og nedsat følesans

Der er en gruppe, hvor kompression kræver ekstra omtanke. Har du diabetes med nedsat følesans i fødderne, kan du ikke mærke, om strømpen trykker forkert — og et tryksted, du ikke registrerer, kan udvikle sig til et sår. Det betyder ikke, at kompression er udelukket; det bruges netop ved hævede ben hos personer med diabetes. Men det betyder, at foden skal tjekkes visuelt hver dag, og at klasse og pasform bør fastlægges af en fagperson.

Har du et åbent sår på benet, hører behandlingen under sårpleje, og kompressionen indgår ofte som en del af den — men lagt an af en sygeplejerske og typisk som bandage frem for som strømpe i starten. Køb ikke kompression på eget initiativ, hvis der er et sår.

Vask og holdbarhed

Elastikken er det, du betaler for, og den slides. Ved dagligt brug mister en kompressionsstrømpe gradvist sit tryk og bør skiftes efter cirka fire til seks måneder — også hvis den ser hel ud. Er den blevet let at trække på, yder den ikke længere den kompression, den er mærket med.

Vask ved 40 grader uden skyllemiddel, som nedbryder elastanen, og hold dem ude af tørretumbleren. Har du to par, du skifter mellem, holder begge længere, fordi elastikken får tid til at trække sig sammen igen.

Sådan sammenligner vi

Priserne hentes automatisk fra forhandlernes egne produktdata og opdateres dagligt. Vi sorterer efter pris inden for hvert behov og fremhæver den billigste — ikke den, der giver os mest i provision. Fragt indgår ikke, da den varierer med ordrens størrelse.

Vi tester ikke strømperne, og vi giver ikke behandlingsråd. Det, vi kan, er at forklare klasserne og gøre priserne gennemsigtige. Vurderingen af, hvilken kompression du har brug for, hører hos din læge eller bandagist.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad koster kompressionsstrømper?

Klasse 1-strømper starter omkring 50-150 kr. pr. par hos de billigste forhandlere, mens mærkevarer i klasse 1 typisk ligger på 150-300 kr. Klasse 2 koster oftest 250-600 kr. pr. par, og specialsyede fladstrikkede modeller til lymfødem ligger væsentligt højere. I pristabellen øverst kan du se dagens laveste priser inden for hvert behov.

Hvad betyder klasse 1 og klasse 2?

Klassen angiver trykket ved anklen målt i millimeter kviksølv. Klasse 1 svarer til 15-21 mmHg og bruges forebyggende og ved lette symptomer. Klasse 2 svarer til 23-32 mmHg og bruges ved åreknuder, venøs insufficiens, efter blodprop og ved lymfødem. Klasse 3 og 4 er kraftigere og hører under fagligt tilsyn.

Kan jeg selv købe kompressionsstrømper i klasse 2?

De sælges frit, men vi anbefaler det ikke uden en faglig vurdering. Et kraftigt tryk kan gøre skade, hvis blodforsyningen i benet i forvejen er nedsat, og pasformen er sværere at ramme rigtigt end ved klasse 1. Få benet målt op hos en bandagist, og tal med din læge om, hvilken klasse der passer.

Hvor længe skal jeg have dem på?

Kompressionsstrømper er beregnet til dagtimerne. Tag dem på om morgenen, inden benene hæver, og af igen ved sengetid. Natbrug er kun relevant, hvis din læge specifikt har anbefalet det — når du ligger ned, hjælper tyngdekraften selv blodet tilbage.

Hvornår må man ikke bruge kompression?

Kompression bør ikke bruges uden lægelig vurdering ved nedsat blodforsyning i benene (perifer arteriel sygdom), åbne sår eller infektioner på benet, svær hjertesvigt eller udtalt føleforstyrrelse, som ved fremskreden diabetisk neuropati. Er du i tvivl, så spørg lægen først.

Virker kompressionsstrømper til løb?

Til restitution oplever mange mindre ømhed i lægmusklerne dagen efter. Dokumentationen for en egentlig præstationsforbedring er derimod blandet, og effekten er i bedste fald lille. Vil du prøve det, er en klasse 1-strømpe eller en dedikeret sportsmodel rigeligt.

Hvor lang tid holder de?

Ved dagligt brug cirka fire til seks måneder. Elastikken mister gradvist sin spændstighed, og strømpen yder derefter ikke det tryk, den er mærket med. Vask på 40 grader uden skyllemiddel, undgå tørretumbler, og skift mellem to par for at forlænge levetiden.

Denne side forklarer produkttyperne og sammenligner priser — den erstatter ikke lægefaglig rådgivning. Ved sygdom eller vedvarende symptomer: kontakt din læge.