Guide og priser · opdateret dagligt

Siddepude: den rigtige pude til dit problem — ikke bare den blødeste

Den blødeste pude er sjældent den rigtige. Sidder du længe, synker du gennem blød polstring og lander på den knogle, puden skulle beskytte. Det afgørende er ikke blødhed, men form og materiale — og de vælges efter, hvad der gør ondt. Her gennemgår vi de fire pudetyper, hvem de passer til, og hvad de koster.

Priser på siddepuder i dag

Priser opdateret 15. september 2026. Vi sammenligner 147 siddepuder fra 9 danske forhandlere — billigste starter ved 165 kr.. Vi modtager provision, når du handler via vores links; det påvirker ikke rækkefølgen.

De fire former af siddepuder — og hvad de gør

Det, en siddepude gør, er at fordele trykket. Når du sidder, hviler næsten hele overkroppens vægt på to små områder — sædeknoglerne — og ved lang tids siddestilling er det dér, det begynder at gøre ondt, og det er de udsatte områder, hvor huden kommer i klemme hos den, der sidder mest. En trykaflastende siddepude lader netop de punkter synke ned, så vægten bæres af et større areal i stedet. Det er dén trykaflastende effekt, du betaler for — den reducerer tryk over hele siddefladen frem for at flytte det. Effektiv trykaflastning handler om areal, ikke om tykkelse. En almindelig stol med et fladt sæde gør det stik modsatte.

Den anden opgave er en stabil siddestilling. En kilepude vipper bækkenet let fremad til en korrekt siddestilling, så ryggen holder sin naturlige krumning i stedet for at synke sammen, og det er dét, der kan forebygge smerter i ryggen på en lang eftermiddag. Støtte og komfort er ikke det samme: en pude kan være behagelig og alligevel give dårlig støtte. En ergonomisk siddepude, der er så blød, at du synker skævt ned i den, giver dårligere ergonomisk støtte end en fastere model — blødt og godt er ikke det samme. God trykaflastning kræver, at der stadig er materiale tilbage under dig.

Et forbehold: puder markedsføres jævnligt med, at de giver bedre blodcirkulation. Aflastning af et trykpunkt er reelt nok, men et lag polstring ændrer ikke dit kredsløb. Har du sår, rødme der ikke forsvinder, eller sidder du det meste af dagen, er det ikke en hyldevare, du skal bruge — så skal siddestillingen vurderes af en ergoterapeut, og siddepuden kan meget vel være noget, kommunen bevilger.

Sådan finder du den rette siddepude

Der findes forskellige typer siddepuder til forskellige behov, og de løser ikke det samme. Siddepuder er særligt velegnet dér, hvor møblet ikke kan skiftes ud, og et godt ergonomisk design giver ekstra støtte netop dér, hvor kroppen mangler den. En god siddepude er ikke den blødeste eller den dyreste — det er den, der passer til dit problem, din vægt og det underlag, den skal ligge på.

1. Hvad er problemet? Smerte ét bestemt sted kræver målrettet aflastning — en ringpude til halebenet, en skråpude til lænden. Er problemet derimod, at det gør ondt overalt efter lange arbejdsdage, er det trykfordeling over hele siddefladen, du skal have.
2. Hvor længe sidder du? Under en time om dagen: næsten enhver model dur. Fire timer eller mere: du skal have en trykaflastende siddepude i memory foam eller gel, ellers flytter du bare problemet.
3. Hvad ligger den på? En siddepude på et fast sæde arbejder anderledes end en i en dyb lænestol. På et fast underlag kan en tynd model sagtens give optimal støtte; i en blød stol synker du igennem begge dele.
4. Særlige behov? Nedsat følesans, tidligere tryksår eller nedsat mobilitet flytter valget fra komfort til beskyttelse — og dér skal en fagperson ind over, ikke en produkttabel.

Den rette siddepude giver stabil støtte uden at låse dig fast i én siddende stilling. Regn med lidt tilvænning: en model, der retter din siddestilling op, føles forkert de første dage, netop fordi den ændrer noget. Er den stadig ubehagelig efter en uge, er det den forkerte — ikke dig.

Siddepude til kontorstolen, bilen og lænestolen

Den samme pude opfører sig forskelligt tre steder, og det er den hyppigste grund til, at en siddepude ender i skabet.

• Kontorstolen. De fleste stole på kontoret har allerede et polstret sæde, så her skal puden være fast frem for tyk — ellers sidder du for højt, og armlænene passer ikke længere. En ergonomisk siddepude med kileform retter samtidig den sammensunkne stilling op, som lange arbejdsdage giver af sig selv. Til kontorstole vælger de fleste en siddepude i memory foam med aftageligt betræk, fordi den skal kunne vaskes.
• Bilen. Bilen er der, hvor en siddepude gør mest for mindst — bilsæder hælder bagud, så bækkenet tipper, og på en lang køretur er det dét, der giver ondt i ryggen. En kilepude i bilen retter hældningen op og gør det samtidig lettere at svinge benene ud, når du skal ud af bilen. Vælg en fast pude: en blød synker sammen under selen. Skal den med i bilen jævnligt, så hold igen med gel — en gelpude er tung at slæbe ind og ud.
• Lænestolen. Her er puden mest til komfort og til at komme op igen. En kilepude med den høje kant bagest gør begge dele, og et fast sæde under den hjælper mere end en ekstra centimeter polstring.

Har du brug for én siddepude til alle tre steder, så vælg efter det sted, du sidder længst. Den daglige komfort afgøres af de fire timer i kontorstolen, ikke af de tyve minutter i bilen. En rigtigt valgt siddepude øger komforten mest dér, hvor du bruger flest timer — og gode siddepuder er sjældent dem, der føles blødest i butikken.

Materialet betyder mere end tykkelsen

Memory foam — viskoelastisk skum — former sig efter kroppen og giver den bedste trykaflastning af de faste materialer. Til gengæld bliver memory foam blødere i varme og fastere i kulde, og det ånder mindre end almindelig polstring, så det kan blive varmt at sidde på om sommeren. Puder i memory foam skal desuden holdes væk fra direkte sollys, som nedbryder materialet.

Gel flytter trykket effektivt og leder varme væk, og en gel pude er derfor et oplagt valg, hvis du bliver varm. Til gengæld er den tung. Skal siddepuden med i bilen, til gudstjeneste eller på besøg, mærkes vægten hver gang.

Almindeligt polyeterskum er billigst og lettest, men det klapper sammen over tid. Har du en gammel siddepude, der er blevet flad, aflaster den ikke længere noget som helst — den er blot et lag stof mellem dig og sædet.

Luft giver den bedste trykfordeling af alle, fordi luften flytter sig frit, men det kræver at trykket er justeret rigtigt, og at puden tjekkes jævnligt.

Betrækket er ikke en detalje

Fugt og varme mellem hud og siddepude er halvdelen af årsagen til hudproblemer ved lang siddetid. Se efter et aftageligt betræk, der kan vaskes ved mindst 60 grader, og som er åndbart. Et vaskbart betræk af høj kvalitet holder længere end selve siddepuden. Skal den bruges, hvor der kan komme uheld — i kørestol, ved inkontinens, i en lænestol der bruges hele dagen — så vælg et vandtæt betræk, men bemærk at helt vandtætte materialer også ånder dårligst. Nogle producenter løser det med et vandtæt lag, der stadig lader damp slippe igennem; det er det bedste kompromis.

Betaler kommunen?

Sådan arbejder vi

Priserne hentes automatisk fra forhandlernes produktdata og opdateres hver nat. Vi tester ikke puderne og vurderer ikke tryksårsrisiko — det hører hos ergoterapeut, hjemmesygeplejerske eller læge. Det, vi kan, er at forklare, hvad formen og materialet gør, så du ved, hvad du kigger efter.

Ofte stillede spørgsmål