Guide · Opdateret 31. juli 2026
Nødkald til ældre: kommunalt eller privat — og hvad koster det?
Et nødkald er en knap, der skaffer hjælp, når man ikke selv kan komme til telefonen. Nogle får det gratis af kommunen, andre betaler selv 100-250 kr. om måneden i årevis. Forskellen afgøres af én ting: om faldrisikoen er lægeligt dokumenteret. Her er reglerne, priserne og de spørgsmål, du skal stille, før du skriver under.
Hvilken løsning passer til din situation?
Tre spørgsmål — så peger vi på den løsning, der plejer at passe, og hvad du skal være opmærksom på.
1. Hvor bevæger du dig rundt?
2. Hvem skal alarmen gå til?
3. Er faldrisikoen dokumenteret af en læge?
Din situation ligner den, kommunen bevilger nødkald i: en faldrisiko med en lægelig årsag bag. Nødkaldet bevilges som hjælpemiddel efter servicelovens § 112, går typisk til en døgnbemandet vagtcentral og videre til hjemmeplejen — og det koster dig ikke noget at søge.
Bevæger du dig også uden for hjemmet, så spørg samtidig, hvad kommunens løsning dækker: mange kommunale nødkald virker kun i og omkring boligen. Rækker det ikke, kan et privat GPS-nødkald være et supplement — ikke en erstatning.
Uden en dokumenteret lægelig faldrisiko bevilger kommunen sjældent — men søg alligevel, hvis der er tvivl: det er gratis, og du får en skriftlig afgørelse. Imens er et privat abonnement med vagtcentral den løsning, der ligner kommunens mest: en knap, en base i hjemmet og professionelle i den anden ende hele døgnet.
Regn med 1.000-3.000 kr. for udstyret og 99-250 kr. om måneden. Brug regnemaskinen nedenfor — det er totalen over tre til fem år, der afgør, hvad der er dyrt.
Skal alarmen kunne gå fra hvor som helst — indkøbsturen, gåturen, kolonihaven — skal enheden have sit eget mobilnet og GPS. Et nødkaldsur er den løsning, flest holder ved, fordi det ligner et almindeligt ur og ikke skal huskes på som en ekstra ting.
Tjek særligt: batteritid i dagligt brug (ikke producentens laboratorietal), om der er faldsensor, og hvor mange pårørende der kan ringes op i rækkefølge, hvis den første ikke tager telefonen.
Skal alarmen gå direkte til børn eller en nabo, findes der enkle løsninger uden abonnement: en base i hjemmet plus en knap, der ringer en liste af numre op efter tur. Det er den billigste vej — men den er kun så god som den, der tager telefonen.
Aftal på forhånd, hvem der er nummer et, to og tre, og hvad man gør, hvis ingen svarer. Er der ingen tæt på, der kan rykke ud inden for få minutter, er en vagtcentral pengene værd.
Vejledende. Kommunen træffer altid selv afgørelsen — og et afslag kan påklages inden fire uger.
Kommunalt eller privat: forskellen kort
| Kommunalt nødkald | Privat nødkald | |
|---|---|---|
| Betingelse | Lægeligt dokumenteret faldrisiko, varigt behov | Ingen — du bestemmer selv |
| Alarmen går til | Døgnbemandet vagtcentral, videre til hjemmeplejen | Vagtcentral eller pårørende — du vælger |
| Pris | Bevilget som hjælpemiddel | Ca. 1.000-3.000 kr. i udstyr plus 99-250 kr./md. |
| Ventetid | Kommunens sagsbehandlingstid | Få dage |
| Uden for hjemmet | Ofte kun i og omkring boligen | GPS-modeller virker overalt med mobildækning |
| Lovgrundlag | Servicelovens § 112 | Almindelig aftale — du er forbruger |
Hvornår bevilger kommunen?
Kommunen bevilger nødkald til personer, hvor der er en lægeligt dokumenteret risiko for fald. Det væsentlige er ordet risiko: man behøver ikke at være faldet flere gange først. Til gengæld bevilges der som udgangspunkt ikke nødkald, hvis bekymringen alene handler om utryghed, frygt for fald eller ensomhed uden en medicinsk årsag bag.
Er et telefonabonnement en forudsætning for, at nødkaldet virker, og har du ikke et i forvejen, kan udgiften til selve abonnementet bevilges sammen med hjælpemidlet. Udgifter til de opkald, du selv foretager, er ikke omfattet.
Det praktiske råd: Søg, selv om du er i tvivl. Ansøgningen er gratis, du får en skriftlig afgørelse med begrundelse, og et afslag kan påklages inden fire uger — hvorefter sagen automatisk går videre til Ankestyrelsen, hvis kommunen fastholder. Imens kan du købe en privat løsning; du mister ikke retten til at søge. Se hvordan du søger.
Hvad koster et privat nødkald i længden?
Det er ikke oprettelsen, der gør ondt — det er månedsprisen ganget med årene. Skriv tallene fra tilbuddet ind her.
Samlet pris efter 3 år:
––
Efter 1 år: – · efter 5 år: –
Husk at spørge om bindingsperiode og opsigelsesvarsel — de to ting afgør, hvor let du kommer ud igen, hvis behovet ændrer sig eller kommunen senere bevilger.
De fire typer nødkald
- Fast nødkald med base i hjemmet. En basestation forbundet til telefonlinje eller mobilnet, plus en knap på halskæde eller armbånd. Rækkevidde typisk inden for boligen og et stykke ud i haven. Den klassiske løsning — også kommunens.
- Nødkaldsur med GPS og SIM-kort. Virker overalt, hvor der er mobildækning. Ligner et ur, så det bliver båret. Kræver opladning, typisk hver eller hver anden dag.
- Nødkald med faldsensor. Alarmerer automatisk ved et registreret fald, også hvis brugeren er bevidstløs. Vær opmærksom på, at ingen faldsensor fanger alle fald — og at nogle giver falske alarmer.
- Telefonbaserede løsninger. Seniortelefoner med en programmerbar SOS-knap, der ringer en liste op. Billigst, men uden vagtcentral og uden garanti for, at nogen svarer.
Syv spørgsmål, du skal stille, før du skriver under
- Hvem svarer — og hvornår? Er der fagfolk døgnet rundt, eller går opkaldet til en telefonsvarer uden for åbningstid?
- Hvor hurtigt svares der? Bed om deres gennemsnitlige svartid. Seriøse udbydere kender tallet.
- Virker det uden for hjemmet? Og hvor langt væk fra basen rækker knappen præcist?
- Hvad sker der, når strømmen går? Har basen nødbatteri, og hvor længe holder det?
- Hvor lang er batteritiden i praksis? Spørg til dagligt brug, ikke til laboratorietal.
- Er der bindingsperiode? Og hvad er opsigelsesvarslet, hvis behovet ophører eller kommunen bevilger?
- Hvem har nøglen? Det hjælper ikke at trykke på knappen, hvis ingen kan komme ind ad hoveddøren. Aftal en nøgleboks eller en nabo med nøgle.
Vi tjener ingenting på denne side. Nødkald sælges som abonnement, og vi har hverken aftale med udbydere eller provision på området. Vi har skrevet guiden alligevel, fordi det er et af de spørgsmål, flest familier står med — og fordi det billigste svar for de fleste er at søge kommunen først.
Ofte stillede spørgsmål
Hvem kan få nødkald bevilget af kommunen?
Personer med en lægeligt dokumenteret risiko for fald. Man behøver ikke at være faldet flere gange — det er risikoen, der er afgørende. Der bevilges normalt ikke nødkald alene på grund af utryghed, frygt for fald eller ensomhed uden en medicinsk årsag.
Hvad koster et privat nødkald?
Typisk 1.000-3.000 kr. for udstyret plus 99-250 kr. om måneden. Over tre år bliver det ofte 5.000-12.000 kr. i alt — og det er totalen, ikke oprettelsen, du skal sammenligne udbyderne på.
Betaler kommunen for telefonabonnementet?
Hvis et telefonabonnement er en forudsætning for, at nødkaldet virker, og du ikke har et i forvejen, kan udgiften til selve abonnementet bevilges sammen med hjælpemidlet. Udgifter til dine egne telefonopkald er ikke omfattet.
Virker nødkaldet også udenfor?
Et fast nødkald med base rækker typisk kun i og omkring boligen. Skal alarmen kunne gå fra en gåtur eller et indkøb, kræver det en enhed med eget SIM-kort og GPS — for eksempel et nødkaldsur.
Kan man klage over et afslag?
Ja. Klagen sendes til kommunen inden fire uger efter afgørelsen. Fastholder kommunen afslaget, sender den automatisk sagen videre til Ankestyrelsen.
Kilder — senest kontrolleret 31. juli 2026:
- Nødkald mv. via telefonfastnettet — Ældre Sagen (betingelser og telefonabonnement)
- Privat nødkald — Københavns Kommunes hjælpemiddelvejledning (prisniveau)
- Serviceloven § 112 (LBK nr. 1129 af 22/09/2025) — retsinformation.dk
Guiden er praktisk vejledning om regler og priser, ikke sundhedsfaglig rådgivning. Spørgsmål om faldrisiko og helbred hører hjemme hos din egen læge.
