Kørestol — typer, mål og priser
En kørestol er en stol på hjul, der giver mobilitet, når man ikke kan gå — eller ikke kan gå så langt, som hverdagen kræver. Valget står mellem tre grundtyper: den lette transportkørestol, som en ledsager skubber, den selvkørende med store baghjul, du kører selv, og el-kørestolen med motor. Her gennemgår vi forskellene, de mål der afgør, om stolen kan bruges i dit hjem, og hvad de koster.
Priser på kørestole i dag
Priser opdateret 27. juli 2026. Vi sammenligner 12 kørestole fra 2 forhandlere — billigste model starter ved 1.495 kr.. Vi modtager provision, når du handler via vores links.
| Produkt | Behov | Forhandler | Pris | |
|---|---|---|---|---|
| BeloCare EasyGo12 kørestolBilligst | Transportkørestol | LivetSomSenior | 1.495 kr. | Til butik |
| BeloCare EasyGo24 kørestol | Selvkørende | LivetSomSenior | 1.595 kr. | Til butik |
Vær opmærksom på dette: vores udvalg af kørestole er begrænset, og de to forhandlere, vi samarbejder med, prissætter de samme modeller ens. Der er derfor ikke en besparelse at hente ved at sammenligne butik mod butik på den samme stol, og vi vil ikke lade som om. Brug siden til at forstå, hvilken type du har brug for — og husk, at en kørestol til varigt brug ofte skal tilpasses individuelt af en terapeut frem for købes på nettet.
De tre grundtyper
| Type | Hvordan den drives | Passer til | Vægt |
|---|---|---|---|
| Transportkørestol | En ledsager skubber. Små baghjul, ingen drivringe. | Ture ud af huset, hvor der altid er en med. Let at folde og løfte i bil. | 9-14 kg |
| Selvkørende kørestol | Store baghjul med drivringe, brugeren kører selv. | Selvstændig mobilitet, når overkroppen har kraft nok. | 13-18 kg |
| El-kørestol | Motor og batteri, styres med joystick. | Længere afstande og begrænset kraft i arme og overkrop. | 30-120 kg |
Valget mellem transport og selvkørende afhænger af én ting: kan du drive stolen frem selv? Har du kraft i arme og skuldre og vil ud alene, giver drivringene frihed. Er stolen først og fremmest til ture, hvor en pårørende er med, er transportmodellen både lettere at løfte og nemmere at have i bilen.
Er du i tvivl om, hvorvidt en kørestol overhovedet er det rigtige, så overvej først, om problemet er distancen eller balancen. Kan du gå, men ikke langt uden at hvile, er en rollator med sæde ofte en bedre løsning, fordi den holder dig gående. En kørestol giver rækkevidde, men den gør også, at benene bruges mindre.
Målene der afgør, om stolen kan bruges
En kørestol, der ikke kan komme gennem dørene eller vendes i badeværelset, bliver ikke brugt. Mål efter:
| Mål | Hvorfor det betyder noget | Typisk spænd |
|---|---|---|
| Sædebredde | Det vigtigste mål. Mål hoftebredden siddende og læg 2-4 cm til. For smal giver tryk på hofterne; for bred giver dårlig siddestilling og gør stolen unødigt bred. | 39-55 cm |
| Samlet bredde | Sædebredde plus hjul og drivringe. Afgør om stolen kan komme gennem dørkarme. Mål den smalleste dør og træk 2 cm fra. | 55-72 cm |
| Sædedybde | Skal svare til afstanden fra ryg til knæhule minus 3-5 cm, så kanten ikke trykker bag knæet. | 40-50 cm |
| Egenvægt | Skal stolen løftes ind i bagagerummet, mærkes hvert kilo. Under 12 kg er håndterbart for de fleste. | 9-18 kg (manuel) |
| Maks. brugervægt | Standardstole er godkendt til 100-125 kg. Derover kræves en forstærket model — det er en sikkerhedsgrænse, ikke en anbefaling. | 100-200 kg |
Transportkørestol i bilen
Skal kørestolen med i bilen, er vægten og foldemålet vigtigere end næsten alt andet. En transportkørestol folder på tværs og fylder typisk 30-35 cm i bredden foldet, hvilket passer i de fleste bagagerum. Kan ryglænet også klappes ned, bliver den mærkbart lettere at få plads til.
Vær realistisk om løftet: en stol på 10-12 kg kan de fleste håndtere dagligt, men over 15 kg bliver det en kamp — især hvis den skal løftes over en høj bagagerumskant. Er det et tilbagevendende problem, findes der lettere modeller i aluminium, og for nogle er en rampe eller en lift den bedre løsning.
El-kørestol og el-scooter
El-kørestolen styres med joystick og kræver ikke kraft i armene. Den giver rækkevidde — typisk 15-35 km pr. opladning — men den er tung, og de fleste modeller kan ikke løftes ind i en almindelig bil uden lift eller rampe. Batteritypen betyder noget: blysyre er billigere, men tungere og har kortere levetid end lithium.
El-scooteren er et beslægtet, men andet produkt: den styres med et styr, brugeren skal selv kunne sætte sig op og holde balancen, og den er tænkt til udendørs transport frem for til at opholde sig i. Har du brug for at sidde i hjælpemidlet en stor del af dagen, er kørestolen det rigtige. Skal du bare kunne komme til købmanden, kan scooteren være nok.
Ramper og dørtrin
Et dørtrin på få centimeter er en reel forhindring for en kørestol, i modsætning til for en rollator. Løsningen er en rampe, og her er hældningen det afgørende: en rampe, der er for stejl, kan ikke forceres af en selvkørende bruger og bliver farlig at køre ned ad. Som tommelfingerregel bør rampen være omkring tolv gange så lang som højdeforskellen, hvis brugeren kører selv — skal en ledsager skubbe, kan man klare sig med mindre.
Foldbare ramper i aluminium fås fra omkring 1.000 kr. og dækker de fleste dørtrin. Til større niveauforskelle eller permanente løsninger hører sagen hos kommunen, som kan bevilge boligindretning.
Dæk: massive eller luftfyldte?
Det er et af de valg, der mærkes hver dag. Massive gummidæk punkterer ikke og kræver ingen vedligeholdelse — men de overfører hver ujævnhed direkte op i sædet. Luftfyldte dæk ruller lettere og dæmper markant bedre på fortovsfliser og grus, men de skal pumpes, og de kan punktere.
Tommelfingerregel: skal stolen mest bruges indendørs og på jævne fortove, er massive dæk det mest bekymringsfrie. Bruges den meget udendørs, eller er brugeren følsom over for stød i ryggen, er luftfyldte dæk værd at leve med pumpen for. Er dækkene luftfyldte, så tjek trykket månedligt — for lidt luft gør stolen mærkbart tungere at køre og trækker skævt.
Fodstøtter, benstøtter og armlæn
Detaljerne her afgør, om stolen kan bruges i praksis:
- Svingbare eller aftagelige fodstøtter gør det muligt at komme helt ind til stolen, når man forflytter sig fra en seng eller en stol. Er fodstøtterne fastmonterede, står de i vejen præcis der, hvor foden skal sættes ned.
- Elevérbare benstøtter kan hæves, så benet holdes vandret. Det bruges ved hævede ben eller efter en operation, hvor knæet ikke må bøjes. De gør stolen længere og mere besværlig i snævre rum, så vælg dem kun, hvis behovet er der.
- Aftagelige eller nedklappelige armlæn er en forudsætning for sideforflytning — at glide sidelæns fra seng til stol. Er armlænet fast, skal brugeren løftes over det.
- Fodstøttehøjden skal justeres, så lårene hviler jævnt på sædet. Sidder fodstøtterne for højt, presses vægten bagud på haleben og sædeknogler; for lavt, og lårene hænger uden støtte.
Forflytning
Selve skiftet mellem seng, stol og kørestol er der, de fleste uheld sker. Grundreglerne: slå altid begge parkeringsbremser til først, sving eller tag fodstøtterne af, og placer stolen så tæt og så parallelt som muligt. Skal en pårørende hjælpe, så løft med benene og hold ryggen ret — eller brug et glidestykke eller et forflytningsbræt, som er billigere end en dårlig ryg.
Er forflytning en tilbagevendende udfordring, er det præcis den slags, en ergoterapeut kan løse på et hjemmebesøg. Ofte er svaret ikke mere kraft, men en anden teknik eller et lille hjælpemiddel, man ikke selv kendte.
Puder og siddestilling
Skal stolen bruges mange timer om dagen, er siddepuden ikke tilbehør, men en del af løsningen. En almindelig skumpude giver komfort; en trykaflastende pude i gel eller specialskum har til formål at forebygge tryksår ved langvarig siddende stilling. Er der risiko for tryksår, hører valget af pude hos en terapeut — det er et af de steder, hvor et forkert valg får konsekvenser.
På tur med ledsager
Nogle praktiske ting, der sjældent står i produktbeskrivelserne: tip-fodstøtten hjælper ledsageren med at forcere kantsten ved at vippe forhjulene op. Parkeringsbremser skal kunne betjenes af ledsageren, ikke kun af brugeren, hvis det er ledsageren, der skubber. Og et regnslag eller en køresæk gør forskellen på, om turen bliver aflyst i dansk vejr — brugeren sidder stille og bliver kold hurtigere end den, der går.
Vedligeholdelse
En manuel kørestol er mekanisk enkel, men fire ting skal holdes ved:
- Dæktryk (hvis luftfyldte) tjekkes månedligt — det er den mest almindelige årsag til, at en stol pludselig føles tung eller trækker skævt.
- Bremserne skal låse hjulet helt. Låser de ikke, er de typisk kun slidt eller løsnet, og de kan justeres — men det skal gøres, før stolen bruges igen.
- Svinghjulene foran samler hår og fnug omkring akslen, hvilket får dem til at hakke og bremse. Fjern det med en pincet et par gange om året.
- Sædet og ryglænet løsner sig med tiden. Et slapt ryglæn giver dårlig siddestilling, og på mange stole kan spændingen justeres med remme på bagsiden.
Aktivkørestol
Til yngre eller aktive brugere findes en helt anden kategori: aktivkørestole med fast ramme, negativ hjulvinkling og lav vægt, ofte 7-10 kg. De er bygget til at blive kørt selv hele dagen — de er mere effektive at drive frem, drejer skarpere og er lettere at løfte ind i en bil. Til gengæld er de dyrere, mindre justerbare og ikke tænkt til at blive skubbet af en ledsager. Er kørestolen din primære måde at bevæge dig på, er det den kategori, du skal kigge i — og den skal tilpasses individuelt.
Bevilling: her betyder det ekstra meget
Efter servicelovens § 112 skal kommunen yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat funktionsevne, når hjælpemidlet i væsentlig grad afhjælper følgerne af funktionsnedsættelsen eller letter dagligdagen i hjemmet. Kørestole til varigt brug er et klassisk eksempel, og bevilgede stole er et udlån, der skal leveres tilbage, når behovet ophører. Kommunen kan anvise en bestemt leverandør, men du har som hovedregel frit valg og kan betale differencen selv, hvis du ønsker en anden model.
Her er vores ærlige anbefaling: skal kørestolen bruges dagligt og varigt, så gå til kommunen først — ikke kun for økonomien, men fordi en terapeut måler op og tilpasser stolen til kroppen. En kørestol, der ikke passer, giver dårlig siddestilling, smerter og i værste fald tryksår, og det er ikke noget, man løser med en returret.
Køb selv, når behovet er midlertidigt — under genoptræning efter en operation, for eksempel — eller når du har brug for en ekstra, let stol til bilen ved siden af den bevilgede. Det er også der, en transportkørestol til et par tusinde kroner giver god mening.
Leje af kørestol
Skal kørestolen kun bruges i en afgrænset periode — under genoptræning, på en ferie eller til en enkelt familiefest — er leje ofte det rigtige. En manuel kørestol lejes typisk for 200-500 kr. om ugen eller 500-900 kr. om måneden, og udlejerne er hjælpemiddelbutikker, nogle apoteker og de fleste af de større hjælpemiddelforhandlere. Ved længere lejeperioder falder ugeprisen mærkbart.
Tre ting er værd at spørge om, før du lejer: om levering og afhentning er inkluderet eller koster ekstra, om der er depositum, og om stolen kan byttes, hvis sædebredden viser sig at være forkert. Det sidste er vigtigere end det lyder — en lejet stol i den forkerte bredde bliver ikke brugt.
Skal du rejse, så tjek også, om destinationen har lokal udlejning. Det er ofte både billigere og lettere end at have en stol med i flyet, og mange feriedestinationer med mange danske gæster har udlejning på stedet.
Brugt kørestol
Der handles en del brugte kørestole, og især el-kørestole kan man spare mange tusinde kroner på. Det kan være en god handel, men der er nogle ting, du bør tjekke, som ikke ses på et billede:
- Sædebredden. Det vigtigste mål passer sjældent tilfældigt. En billig stol i den forkerte bredde er ikke en god handel.
- Rammen. Se efter buler, revner og skæve svejsninger, især omkring hjulophængene. En skæv ramme trækker og kan ikke rettes op.
- Batteriet ved el-kørestole. Det er den dyre del, og det slides uanset om stolen bruges. Spørg om alder og hvor mange kilometer den kører pr. opladning i dag — et nyt batterisæt kan koste flere tusinde kroner.
- Bremserne og dækkene. Sliddele, men billige at skifte — brug dem som forhandlingsargument frem for som showstopper.
Vær opmærksom på, at en kørestol, der er bevilget af en kommune, er kommunens ejendom og ikke må sælges videre. Køber du privat, så spørg, om stolen er ejet eller bevilget.
Sådan arbejder vi
Priserne hentes automatisk fra forhandlernes produktdata og opdateres dagligt. Vi tester ikke stolene, og vi måler ikke op. Det, vi kan, er at forklare typerne, målene og prisniveauet, så du ved, hvad du skal spørge om. Den individuelle tilpasning hører hos en ergoterapeut eller fysioterapeut.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad koster en kørestol?
Transportkørestole starter omkring 1.500-2.500 kr. Selvkørende manuelle stole ligger typisk på 2.500-6.000 kr., og kombinerede rollator-kørestole omkring 8.000 kr. El-kørestole starter omkring 15.000 kr. og går betydeligt højere. Til varigt brug bevilges stolen ofte af kommunen, så du ikke selv skal købe.
Hvad er forskellen på en transportkørestol og en selvkørende?
Transportkørestolen har små baghjul uden drivringe og skal skubbes af en ledsager — til gengæld er den lettere og nemmere at have i bilen. Den selvkørende har store baghjul med drivringe, så brugeren kan køre selv, hvilket kræver kraft i arme og skuldre.
Hvilken sædebredde skal jeg vælge?
Mål hoftebredden siddende og læg 2-4 cm til. En for smal stol giver tryk på hofterne, og en for bred giver dårlig siddestilling og gør stolen unødigt vanskelig at komme gennem døre med. Sædebredden er det vigtigste enkeltmål på en kørestol.
Kan en kørestol komme gennem almindelige døre?
Ofte, men ikke altid. Den samlede bredde er sædebredden plus hjul og drivringe og ligger typisk på 55-72 cm. Mål den smalleste dørkarm i hjemmet og træk 2 cm fra — er tallet under 60 cm, skal du vælge model med omhu.
Hvor stejl må en rampe være?
Skal brugeren køre selv, bør rampen som tommelfingerregel være omkring tolv gange så lang som højdeforskellen. Skubber en ledsager, kan man klare sig med en kortere rampe. En for stejl rampe kan ikke forceres og er farlig at køre ned ad.
Betaler kommunen for kørestolen?
Ved varigt behov, ja. Efter servicelovens § 112 yder kommunen støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat funktionsevne. En terapeut måler op og tilpasser stolen, og den bevilges som udlån. Ved midlertidige behov køber eller lejer du selv.
Skal jeg have en særlig siddepude?
Skal stolen bruges mange timer dagligt, ja. En trykaflastende pude i gel eller specialskum forebygger tryksår ved langvarig siddende stilling. Er der reel risiko for tryksår, bør valget af pude ske sammen med en terapeut.
Kan man leje en kørestol?
Ja, og til midlertidige behov er det ofte det rigtige. En manuel kørestol lejes typisk for 200-500 kr. om ugen eller 500-900 kr. om måneden hos hjælpemiddelbutikker og enkelte apoteker. Spørg om levering, depositum, og om stolen kan byttes, hvis sædebredden viser sig forkert.
Er det en god idé at købe en brugt kørestol?
Det kan spare mange tusinde kroner, især på el-kørestole. Tjek sædebredden (det vigtigste mål), rammen for buler og skæve svejsninger, og ved el-stole batteriets alder og aktuelle rækkevidde — et nyt batterisæt koster flere tusinde. Bemærk, at en kommunalt bevilget stol er kommunens ejendom og ikke må sælges videre.
Massive eller luftfyldte dæk?
Massive dæk punkterer ikke og kræver ingen vedligeholdelse, men overfører hver ujævnhed op i sædet. Luftfyldte dæk ruller lettere og dæmper markant bedre udendørs, men skal pumpes og kan punktere. Mest indendørs brug: massive. Meget udendørs brug eller følsom ryg: luftfyldte.
