Guide · bevilling, krav og priser · opdateret dagligt

Plejeseng: bevilling, leje eller køb — og hvornår en elevationsseng er nok

En plejeseng er ikke en dyrere elevationsseng — det er et andet produkt med andre regler. Den hæver hele liggefladen fra 40 til 80 cm, har en firedelt bund, kan bære sengehest og galge, og er det ene sengeprodukt, kommunen faktisk kan bevilge. Her får du reglerne (og Ankestyrelsens afgørelse, der skiller plejeseng fra elevationsseng), kravene fra Social- og Boligstyrelsens vejledning, hvor meget plads den kræver, hvad en privat plejeseng koster i dag — og et enkelt værktøj til at afgøre, om det overhovedet er en plejeseng, du har brug for.

Plejeseng eller elevationsseng — hvad har du brug for?

Skal sengen kunne hæves og sænkes i højden, eller skal nogen pleje dig i den, er det en plejeseng. Skal du bare sidde op, sove med hævet hoved eller ben og komme lettere op, er en elevationsseng nok — og den er langt billigere. Ankestyrelsen formulerede skellet i én sætning i 2022: «En plejeseng kan eleveres i højden, hvor en elevationsseng alene kan eleveres i hoved- og fodgærde.» Det er dét skel, der afgør både prisen og om kommunen er med i billedet.

Hvornår bevilger kommunen en plejeseng — og hvornår er køb eller leje eneste vej?

Kommunen bevilger en plejeseng som udlån efter servicelovens § 112, når funktionsnedsættelsen er varig, og sengen i væsentlig grad letter den daglige tilværelse. Køb eller leje er vejen, når behovet er midlertidigt, når du har fået afslag, eller når du vil have en anden model end kommunens. Det er de fire situationer, der går igen:

Pengehjælp uden om kommunen findes ét sted: Gigtforeningens udvidede legat giver op til 15.200 kr. skattefrit til fx en seng, hvis din indkomst er under 250.000 kr. (400.000 kr. for par) og formuen under 60.000/100.000 kr. — og kun hvis sengen ikke er købt, når du søger. Medlemmer af Gigtforeningen får desuden 10 % hos Seniorshop på plejesenge og 15 % hos Sengesnedkeren på elevationssenge.

Priser på plejesenge til private i dag

Priser opdateret 8. september 2026. Vi følger 8 plejesenge hos den forhandler i vores netværk, der sælger til private — fra 1.990 kr. inkl. madras og levering. Vi modtager provision, når du handler via vores links. Rækkefølgen er efter type, ikke efter provision.

Kravene til en plejeseng: 40-80 cm, firedelt bund og 170 kg

En plejeseng til hjemmet skal kunne indstilles fra 40 til 80 cm over gulv, have en liggeflade i fire dele, bære mindst 170 kg og opfylde standarden DS/EN 60601-2-52. Tallene er fra Social- og Boligstyrelsens vejledning om valg og indkøb af plejesenge — den samme, kommunerne køber efter — og de er værd at have i hånden, uanset om du køber selv eller får udlånt:

Hvor meget plads kræver en plejeseng?

Regn med et gulvareal på mindst 100 × 220 cm til selve sengen — og 80-100 cm fri plads langs den side, hjælperen arbejder fra, plus plads til en kørestol eller personløfter for enden. En plejeseng er bredere end sin liggeflade: rammen, sengehesten i nedfældet stilling og galgen lægger 10-20 cm til bredden, og galgen gør den væsentligt højere — i rum med skråvægge skal du måle til loftet, hvor galgen kommer til at stå. Sengen skal desuden kunne trækkes ud fra væggen på hjul, så der kan gøres rent bagved, og stikkontakten skal kunne nås uden forlængerledning over gulvet.

Står sengen i et soveværelse sammen med en ægtefælles seng, så vær opmærksom på klemrisikoen: Hjælpemiddelbasen advarer om, at indstillelige bunde tæt på en anden seng «kan give farlige klemningssituationer for den person, der ligger ved siden af». Plejesengen bør stå frit, ikke skubbes op mod en anden seng.

Madras til plejeseng: fleksibel, trykfordelende — og skiftet efter 5-7 år

Madrassen skal kunne følge de fire dele — pocketfjedre eller skum — og have trykfordelende egenskaber, hvis man ligger mange timer i døgnet. De plejesenge, vi følger, leveres med madras; ved udlån følger kommunens standardmadras med. Det, du skal spørge om, er:

• Trykaflastning. Ligger man i sengen det meste af døgnet, er en trykaflastende skummadras det mindste. Ved risiko for tryksår er det en vekseltryksmadras med pumpe, som kommunen kan bevilge separat efter § 112 — det er sygeplejersken, der vurderer det, ikke butikken.
• Madrassens mål. Madrassen må ikke være smallere end liggefladen: er der en åbning mellem madras og sengehest, kan en person glide ned i den. Vejledningen kræver, at seng, madras og sengehest passer sammen — ikke hver for sig.
• Levetid. Skummadrasser holder 5-7 år, fjedermadrasser 8-10 år ifølge Hjælpemiddelbasen. En brugt plejeseng kommer typisk med en madras, der skal skiftes.
• Inkontinensbetræk. Et åndbart, vaskbart betræk er standard på plejemadrasser. Er du usikker på, om det er der, så spørg — det er dyrt at eftermontere. Se også vores side om inkontinensprodukter.

Hjælp til at komme ud af sengen: galge, greb, sengebånd og forhøjere

Kan du ikke komme ud af sengen selv, er det som regel ikke sengen, der skal skiftes, men grebet, der mangler. Fire ting løser det i den rækkefølge, de er billige:

1. Sengeforhøjere — klodser under benene, 7 cm, fra et par hundrede kroner. Løser «sengen er for lav». Kan lånes gennem kommunens ergoterapeut.
2. Udstigningsgreb / sengegreb — et bøjet greb, der klemmes fast under madrassen og giver noget at trække i, når man svinger benene ud. Priserne står i tabellen ovenfor.
3. Sengegalge — trekanten over sengen, man trækker sig op i. Kræver, at sengen er bygget til den; på en plejeseng er den standardtilbehør, på en almindelig seng findes fritstående galger på fod. Læg mærke til, at galgen gør sengen 30-40 cm højere.
4. Sengebånd og rebstige — bånd fastgjort til fodenden, som man trækker sig op i fra liggende. Billigt og undervurderet, men kræver kræfter i armene.

Falder du ud af sengen, eller er du urolig om natten, er svaret en sengehest — og dén er på en plejeseng en sikkerhedsdel, der skal passe til sengen, ikke et tilbehør, man køber løst. På plejehjem og bosteder er en sengehest uden samtykke desuden magtanvendelse efter serviceloven; i eget hjem gælder det ikke, men din egen tvivl er et godt tegn på, at ergoterapeuten skal se på det.

Kan jeg købe en hospitalsseng til hjemmet — og er det det samme?

Ja, du kan købe en hospitalsseng privat, men det er sjældent det rigtige: hospitalssenge er bygget til hospitalets krav (højere, tungere, med Trendelenburg-vip), og Social- og Boligstyrelsens vejledning behandler dem som et andet produkt end plejesengen. Ordene bruges i flæng i annoncer og på DBA, og det er derfor «hospitalsseng» søges næsten lige så meget som «plejeseng». I praksis:

• Plejeseng = til hjemmet og plejehjem: 40-80 cm, hjemligt design, fire dele, hjul. Det er den, kommunen udlåner.
• Hospitalsseng = til hospitaler: ofte 30-90 cm, tungere stel, Trendelenburg/anti-Trendelenburg (hele sengen vippes), 200-385 kg lasteevne. Overkill til de fleste hjem — og for tung til mange etageadskillelser.
• Sygeseng = folkeligt ord for begge; ingen teknisk betydning.

Overvejer du en brugt plejeseng (der er mange på DBA fra dødsboer og udfasede kommunale lagre), så tjek tre ting, før du betaler: at sengen har et typeskilt med standarden DS/EN 60601-2-52, at fjernbetjening og transformer følger med og virker, og at sengehesten er den, der hører til sengen. En seng uden dokumentation kan ikke efterses, og reservedele til udgåede modeller er svære at skaffe — det er grunden til, at kommunerne selv kasserer dem.

Leje af plejeseng — når kommunen ikke kan levere i tide

Leje er den rigtige løsning ved et midlertidigt behov, som kommunen ikke dækker: efter en operation, i en genoptræningsperiode, eller når en pårørende kommer hjem fra hospitalet før sengen er bevilget. Flere af de forhandlere, der ligger øverst i Googles resultater på «plejeseng», udlejer også — typisk med levering, opsætning og afhentning som en del af prisen. Priserne oplyses sjældent offentligt; vi har derfor ikke en lejetabel, og vi gætter ikke. Ring til to udlejere, og spørg om ugepris, minimumsperiode, om madras er med, og hvad opsætning koster — det er de fire tal, der afgør, om leje eller køb er billigst over de måneder, du regner med.

Tjekliste før du beslutter dig

1. Er behovet varigt? Så søg kommunen først — udlånet er gratis, og bevillingen bortfalder, hvis du allerede har købt.
2. Skal sengen kunne hæves i højden, eller skal nogen pleje dig i den? Nej til begge → elevationsseng, ikke plejeseng.
3. Mål rummet: 100 × 220 cm til sengen, 80-100 cm fri langs hjælperens side, loftshøjde ved galgen.
4. Bed om sengens laveste og højeste liggefladehøjde, SWL og standarden på skrift.
5. Køber du brugt: typeskilt, fjernbetjening, transformer og den rigtige sengehest skal følge med.
6. Madras: trykaflastende ved mange timer i sengen; vekseltryk er en bevilling for sig.
7. Er du medlem af Gigtforeningen? Så tjek legatet og medlemsrabatterne, før du betaler.

Sådan arbejder vi

Priserne hentes automatisk fra forhandlerens produktdata og opdateres hver nat; i dag følger vi 8 plejesenge og 3 stykker tilbehør. Vi tester ikke sengene, og vi kan i denne kategori kun vise én forhandler, fordi de øvrige ikke har et affiliateprogram — det står på siden, i stedet for at tabellen lader som om, den er markedet. Reglerne om bevilling er læst i serviceloven og Ankestyrelsens principmeddelelser, kravene i Social- og Boligstyrelsens vejledning, og vi skriver ærligt, hvor vi ikke har tal (leje). Vi modtager provision, når du handler via linkene i pristabellen; bevillingsafsnittet, kravtabellen og lejeafsnittet indeholder ingen provisionslinks.

Ofte stillede spørgsmål