Uden elastik · uden sømme · priser fra 7 forhandlere

Diabetesstrømper — sømløse strømper uden elastik, og hvad de faktisk gør

En diabetesstrømpe er kendetegnet ved noget, der ikke er der: den stramme elastikkant om anklen og den ru søm hen over tæerne. Tilbage er en blød, rummelig strømpe, som ikke trykker nogen steder — og det er hele pointen, for et tryksted, man ikke kan mærke, er dér problemerne begynder. Her får du forskellen på diabetesstrømper og kompressionsstrømper forklaret rent ud, en sammenligning af priserne på tværs af syv danske forhandlere, og hjælp til at vælge materiale og højde.

Dagens priser på diabetesstrømper

Priser opdateret 6. august 2026. Vi følger 37 forskellige strømpemodeller fra 35 kr. og op, hentet fra 7 forhandleres egne produktdata (165 varenumre i alt). Vi modtager provision, når du handler via vores links — det påvirker aldrig rækkefølgen.

Priserne er pr. par, medmindre andet står i produktnavnet. Et flerpak ser dyrere ud i tabellen, men er ofte billigere pr. par — regn efter, hvis du alligevel skal bruge flere.

Samme strømpe, forskellig pris — sammenlignet på varenummer

De fleste af butikkerne fører de samme strømper. Det gør kategorien velegnet til en ærlig sammenligning, men kun hvis man er sikker på, at det virkelig er den samme vare. Det er den her: fire af forhandlerne sender EAN-nummer med for hver enkelt farve og størrelse, og vi stiller kun priser op mod hinanden, når varenummeret er identisk. Lige nu er den største forskel 43 % på Kilde Bomulds Komfort & Diabetes Strømpe — 35 kr. hos Med24 mod 49,95 kr. hos Helsebixen.dk.

Sådan skal tallene læses: i 4 af rækkerne ovenfor er den laveste pris en nedsat pris — før-prisen hos den billigste butik er den samme som hos de øvrige (Med24 sælger nu til 35 kr. mod normalt 49,95 kr.; Med24 sælger nu til 60 kr. mod normalt 79,95 kr.; Bandageshoppen.dk sælger nu til 49 kr. mod normalt 79 kr.). Det er altså et tilbud og ikke en varigt lavere pris, og det kan være væk i morgen. Ser man bort fra tilbuddene, koster strømperne i dag det samme hos alle butikkerne.

Tabellen viser kun de strømper, hvor mindst to butikker fører præcis samme varenummer. Butikker uden EAN i deres produktdata indgår ikke — vi gætter ikke på, om to strømper er ens.

Hvad gør en diabetesstrømpe anderledes?

Forskellen ligger i fem konkrete detaljer, og de handler alle om at fjerne noget, en almindelig strømpe har:

1. Ingen elastikkant. Den øverste kant er strikket bred og blød uden stram elastik, så den holder strømpen oppe ved friktion frem for ved at snære. Det er den detalje, folk oftest mærker forskellen på: ingen ring om anklen, når strømpen tages af om aftenen.
2. Flad eller ingen tåsøm. På en almindelig strømpe sidder der en søm hen over tæerne, som kan mærkes som en lille kant. Kan man ikke mærke den, kan den gnave i timevis, uden at man opdager det. Diabetesstrømper er enten sømløse eller har en flad, håndlagt søm.
3. Mere volumen over forfoden. Strikken er rummeligere, så strømpen ikke strammer over vristen eller presser tæerne sammen — også plads til en fodseng eller en let hævelse hen over dagen.
4. Fugttransport. Bomuld, bambus og merino uld leder fugt væk fra huden. En fugtig fod i en tætsluttende sko er dårligere stillet end en tør, og det gælder uanset om man har diabetes.
5. Blød polstring under fodsålen på de tykkere modeller — en lille dæmpning under hæl og trædepude, som fordeler trykket, når man går.

Læg mærke til, at ingen af de fem punkter handler om at stramme. En diabetesstrømpe forbedrer ikke blodcirkulationen, og den behandler ikke noget. Den er et stykke beklædning, der er skruet sammen, så den ikke skader — hverken mere eller mindre.

Diabetesstrømpe eller kompressionsstrømpe — hvad er forskellen?

De to udelukker ikke hinanden. Har man både nedsat følesans og et reelt behov for kompression, findes der kompressionsstrømper, der er designet med de diabetiske hensyn indbygget: flad søm, blød kant, lys farve indvendigt. De skal vælges sammen med en bandagist, netop fordi trykket skal passe til benets blodforsyning. Vi gennemgår klasserne på siden om kompressionsstrømper, og de lette hverdagsmodeller på siden om støttestrømper.

Hvem har glæde af strømper uden elastik?

Kategorien hedder diabetesstrømper, fordi det er den største gruppe, men produktet er ikke forbeholdt diabetikere. De samme egenskaber er efterspurgt af flere:

• Nedsat følesans af andre årsager — nervepåvirkning efter kemoterapi, efter en rygoperation eller af ukendt grund. Argumentet er præcis det samme: kan trykket ikke mærkes, må det ikke være der.
• Hævede ankler, hvor en almindelig strømpekant efterlader en dyb rille. Her er det værd at få afklaret, hvorfor anklerne hæver, før man nøjes med at fjerne mærket.
• Tynd, sart eller skrøbelig hud, som mange får med alderen eller efter langvarig steroidbehandling. En kant, der gnaver, er et større problem, når huden er tynd.
• Gigt i hænder og fingre. En rummelig strømpe uden stram kant er mærkbart lettere at få på — og bliver den stadig for svær, findes der strømpepåtagere, der klarer den del.
• Alle, der er utrygge ved at glide på gulvet. Flere af strømperne findes med skridsikker sål, og dér er de to hensyn — ingen søm, intet tryk, og alligevel greb — samlet i ét produkt. Vi gennemgår grebet og gulvtyperne på siden om skridsikre sokker.
• Alle, der bare ikke bryder sig om mærket. Det er en fuldt gyldig grund, og det er den, der driver søgningerne på “strømper uden elastik”.

Materialerne — og hvad de reelt betyder

Materialevalget betyder mindre for sikkerheden end de fem konstruktionsdetaljer længere oppe. Er strømpen sømløs og uden stram kant, gør den sit arbejde — resten er komfort og temperatur.

Højder: ankel, normal eller knæ

Højden vælges efter, hvor langt op strømpen skal kunne sidde uden at stramme. En diabetesstrømpe har ingen kompression, så en høj model giver ikke “mere effekt” — den giver kun mere dækning:

• Sneaker- og ankelmodel slutter lige over skoen. Til sommeren og til dem, der ikke bryder sig om strømper på læggen. Tjek, at bagkanten ikke skærer i hælen.
• Normal højde — midt på læggen. Den mest solgte, og den, der findes i flest farver og materialer.
• Knæstrømpe dækker hele læggen. Vælges typisk om vinteren eller under lange bukser. Her er det ekstra vigtigt, at kanten er blød, fordi den sidder på den kraftigste del af læggen.

Farven er ikke kun pynt

Hvide og lyse strømper anbefales ofte til personer med nedsat følesans af en helt praktisk grund: en plet fra et sår eller en blødende rift ses med det samme, hvor den ville forsvinde i en sort strømpe. Det er ikke et krav, og mange foretrækker mørke strømper til hverdag — men har man først haft et sår på foden, er en lys inderside en billig ekstra alarm.

Det daglige fodtjek

Strømpen er den ene halvdel. Den anden er at kigge. Standardrådet til personer med diabetes er at se fødderne efter hver dag — også undersiden og mellem tæerne — og bruge et lille spejl på gulvet, hvis man ikke kan komme til. Det, man leder efter, er rødme, trykmærker, revner, blærer og huller i huden.

Finder du noget, der ikke er væk igen dagen efter, hører det til hos en fodterapeut eller lægen — ikke i en ny strømpe. Personer med diabetes kan efter reglerne om tilskud til fodbehandling få dækket en del af udgiften til behandling hos en statsautoriseret fodterapeut, og det er den vej, der skal gås ved sår. Spørg din egen læge, eller kig på borger.dk for de aktuelle betingelser.

Og et par praktiske ting, som strømpen ikke kan klare: gå aldrig barfodet indendørs, hvis følesansen er nedsat, mærk vandet med hånden eller en termometer før fodbad frem for med foden, og ryst skoen ud, inden du tager den på.

Vask og holdbarhed

Diabetesstrømper vaskes som almindelige strømper — bomuld tåler 60 grader, bambus og uld skal ned på 30-40 og på uldprogram. Skyllemiddel er ikke nødvendigt og lægger en hinde, der nedsætter fugttransporten. Tørretumbleren slider strikken, og det er netop strikkens blødhed, man betaler for.

Skift strømpen, når kanten er blevet slasket, eller når strikken over tæerne er blevet tynd og hård. En hård plet i strikken kan gnave lige så meget som en søm. Ved dagligt brug holder et par typisk et halvt til et helt år — og har man flere par at skifte mellem, holder alle par længere.

Tilskud og bevilling

Sådan sammenligner vi

Priserne hentes automatisk fra forhandlernes egne produktdata og opdateres hver nat. I pristabellen øverst sorterer vi efter pris inden for hvert behov og fremhæver det billigste — ikke det, der giver os mest i provision.

I sammenligningstabellen på varenummer er kravet strengere: to priser stilles kun op mod hinanden, når EAN-nummeret er identisk, altså samme producent, samme model, samme farve og samme størrelse. Det er nødvendigt her, fordi butikkernes produktnavne ikke kan bruges — én af forhandlerne kalder både bomulds- og bambusstrømpen præcis det samme, mens varenumrene skiller dem korrekt.

Vi tester ikke strømperne, og vi giver ikke behandlingsråd. Det, vi kan, er at forklare hvad produktet er, og gøre priserne gennemsigtige. Vurderingen af dine fødder hører hos din læge eller fodterapeut.

Ofte stillede spørgsmål

Denne side forklarer produkttyperne og sammenligner priser — den erstatter ikke lægefaglig rådgivning. Ved sår på foden, vedvarende rødme eller nyopstået føleforstyrrelse: kontakt din læge eller fodterapeut.