Uafhængig prissammenligning — vi sælger ikke selv, vi sammenligner priser fra danske forhandlere
Priser opdateret 18. september 2026

Guide og priser · opdateret dagligt

Blodtryksmåler: find den rigtige — og se hvor den er billigst i dag

En blodtryksmåler er et af de få blodtryksmålere, hvor et forkert køb ikke bare koster penge, men giver dig tal, du ikke kan bruge til noget. Det afgørende er sjældent mærket eller displayet — det er manchettens størrelse, om blodtryksmåleren er klinisk valideret, og om du måler på den rigtige måde. Her får du de tre ting forklaret, kan regne din manchetstørrelse ud på dit armmål, og kan se hvad de enkelte modeller koster hos danske forhandlere i dag.

Priser på blodtryksmålere i dag

Priser opdateret 18. september 2026. Vi sammenligner 66 måleapparater fra 4 danske forhandlere — billigste blodtryksmåler starter ved 119 kr.. Vi modtager provision, når du handler via vores links; det påvirker ikke rækkefølgen.

Produkt Behov Pris
Blodtryksmåler til overarm – Esperanza VITALITYBoligcenter.dk Billigste overarmsmåler 119 kr. Til butik →
Omron M2+ Digital Blodtryksmåler Armomkreds 22-42 cm (1 stk)Helsebixen.dk Bred manchet til kraftige overarme (22-42 cm) 384,95 kr. Til butik →
Medisana BU572 Connect Overarmsblodtryksmåler – 1 stk.Med24 Med app og deling af målinger 404 kr. Til butik →
Omron M7 Intelli IT AFib blodtryksmålerMed24 Med registrering af uregelmæssig hjerterytme (AFib) 799 kr. Til butik →
B.WELL Blodtryksmåler Pro-39 Håndled, 1 MemoryMed24 Håndledsmåler til rejsen 233 kr. Til butik →
Beurer PO30 PulsoximeterHelsebixen.dk Pulsoximeter (iltmætning) 399 kr. Til butik →
Freestyle Precision Neo BlodsukkermålerMed24 Blodsukkermåler 91,95 kr. Til butik →

Én række pr. behov, billigste model vinder. Bemærk at de fleste blodtryksmålere i den lave ende har standardmanchet — passer den ikke til din overarm, er pengene spildt uanset prisen.

Samme blodtryksmåler, vidt forskellig pris

Måleapparater er et af de områder, hvor prisen på præcis den samme model svinger mest mellem butikkerne. Største forskel i dag: Beurer BM 53 Blodtryksmåler Til Overarm koster 564,95 kr. hos Well.dk og 799 kr. hos Helsebixen.dk — en forskel på 29 % for et identisk blodtryksmåler i identisk emballage. Vi fandt 11 modeller i dag, hvor det kan betale sig at tjekke, hvem du køber hos.

Samme blodtryksmåler Billigst Dyrest Forskel
Beurer BM 53 Blodtryksmåler Til Overarm Well.dk 564,95 kr. Helsebixen.dk 799 kr. 234,05 kr. (29 %) Til butik
Beurer BM038 Blodtryksmåler Helsebixen.dk 399,95 kr. Well.dk 599 kr. 199,05 kr. (33 %) Til butik
Rossmax Blodtryksmåler X5 (3 butikker) Well.dk 699,95 kr. Helsebixen.dk 895 kr. 195,05 kr. (22 %) Til butik
Beurer PO 60 Pulsoximeter Well.dk 539,95 kr. Helsebixen.dk 699 kr. 159,05 kr. (23 %) Til butik
Beurer BM059 Blodtryksmåler Well.dk 579 kr. Helsebixen.dk 698,95 kr. 119,95 kr. (17 %) Til butik
Easy Rapid Automatisk Blodtryksmåler Well.dk 448,95 kr. Helsebixen.dk 499 kr. 50,05 kr. (10 %) Til butik
Microlife BP B2 Basic Blodtryksmåler (3 butikker) Med24 419 kr. Well.dk 460 kr. 41 kr. (9 %) Til butik
Microlife BP B3 Comfort PC Blodtryksmåler (3 butikker) Med24 599 kr. Well.dk 619,95 kr. 20,95 kr. (3 %) Til butik
Beurer Blodtryksmåler BM 27 Hvid Well.dk 334,95 kr. Helsebixen.dk 349,95 kr. 15 kr. (4 %) Til butik
Omron M2+ Digital Blodtryksmåler Armomkreds 22-42 cm Helsebixen.dk 384,95 kr. Well.dk 399,95 kr. 15 kr. (4 %) Til butik
Freestyle Precision Neo Blodsukkermåler Med24 91,95 kr. Helsebixen.dk 98,95 kr. 7 kr. (7 %) Til butik

Der er ingen kvalitetsforskel mellem butikkerne her — det er den samme vare fra den samme producent med den samme garanti. Forskellen er butikkens prissætning, ikke blodtryksmåleren.

Blodtryksmåler med sammenrullet manchet står på et lyst køkkenbord ved siden af en åben notesbog og en kop kaffe
Manchetten skal sidde på bar overarm i hjertehøjde. Sidder den uden på en trøje eller for løst, måler blodtryksmåleren for højt.

Find den rigtige manchet og type

Manchetstørrelsen er den eneste specifikation, der kan gøre målingen direkte forkert — og den står næsten aldrig i produktnavnet. Mål omkredsen af din overarm midt mellem albue og skulder med et målebånd, og udfyld resten.

Mål på bar arm, målebåndet skal ligge til uden at stramme.

Du skal se efter:

Manchetmålene står i produktbeskrivelsen hos forhandleren, ikke i navnet. Er du lige på grænsen mellem to størrelser, så vælg den brede: en for stram manchet måler for højt, og det er den fejl, der oftest sender folk til lægen uden grund.

Hvad er blodtryk — og hvad er et normalt blodtryk?

Blodtryk er det tryk, blodet udøver mod væggene i kroppens pulsårer, og det opgives med to tal. Det systoliske blodtryk er det højeste: trykket, når hjertet trækker sig sammen og pumper blod ud i kroppen. Det diastoliske blodtryk er det laveste — det tryk, der er tilbage i pulsårerne mellem slagene, når hjertet slapper af. Derfor skrives et blodtryk som 128/78, hvor det systoliske tryk står først.

Hvad der tæller som forhøjet blodtryk afhænger af, hvor der måles. Mange får et højere tal i konsultationen end derhjemme, og de danske måltal tager højde for det:

  • Målt hos lægen: under 140/90 mmHg
  • Målt derhjemme i hvile: under 135/85 mmHg
  • Har du hjerte-kar-sygdom, diabetes eller nyresygdom: under 130/80 mmHg

Kilde: Hjerteforeningen. Dit eget måltal er individuelt — spørg din læge, hvad der gælder for dig.

Netop derfor kan du ikke sammenligne dit hjemmetal direkte med lægens. Og netop derfor giver det mening at måle blodtryk derhjemme: en serie målinger i rolige omgivelser over flere dage kommer tættere på dit reelle blodtryk end et enkelt tal målt en formiddag på en briks.

Forhøjet blodtryk giver sjældent tydelige symptomer. Man kan gå i årevis uden at mærke noget, og det er hele grunden til, at det er vigtigt at måle frem for at vente på et signal fra kroppen. Har du fået konstateret forhøjet blodtryk, eller er du blevet bedt om at holde øje med dit blodtryk hjemmefra, så følg den plan, du har fået — og tag hele serien med til lægen frem for at drage konklusionen ud fra en enkelt dag. Forhøjet blodtryk kaldes i daglig tale bare højt blodtryk, og det er den samme ting.

Det, der får tallet til at stige. Blodtrykket er ikke en fast størrelse — det svinger hen over døgnet og reagerer på det, du lige har lavet. Blodtrykket stiger ved fysisk aktivitet, kaffe, tobak, fuld blære, kulde, smerter og stress, og det kan flytte målingen så meget, at den bliver ubrugelig. Det er derfor, en korrekt måling kræver, at du sidder ned og har hvilet først: du vil måle dit eget blodtryk i hvile, ikke reaktionen på trappen op til lejligheden. De samme forhold gør, at daglige målinger på samme tidspunkt siger langt mere end spredte enkeltmålinger. Vil du vide, hvad der påvirker blodtrykket over tid — kost, salt, motion, alkohol og vægt — hører det hjemme hos din læge og hos Hjerteforeningen, ikke hos en prissammenligning.

Fuldautomatisk eller halvautomatisk?

Der findes både fuldautomatiske blodtryksmålere, hvor blodtryksmåleren selv puster manchetten op og slipper trykket igen, og halvautomatiske, hvor du selv puster manchetten op med en pumpebold. De fleste moderne blodtryksmålere til hjemmebrug er fuldautomatiske og elektriske, og det er også dem, vi viser priser på her — de kræver mindst af brugeren og giver de mest ensartede målinger, netop fordi pumpehastigheden ikke afhænger af din hånd.

De mærker, du møder

Tre mærker fylder mest i det danske udvalg: Omron, Beurer og Microlife. En Microlife blodtryksmåler markedsføres typisk på sin registrering af uregelmæssig puls, mens Omron Connect-appen er den mest udbredte, hvis du vil have målingerne automatisk over på telefonen. Beurer dækker den brede midte. Lad være med at vælge efter mærket alene: en klinisk godkendelse gælder den enkelte model, ikke producenten, og et velkendt navn er ingen garanti for, at netop den model er klinisk testet. Apparaterne er i øvrigt medicinsk udstyr og skal være CE-mærkede — det er et minimumskrav, ikke et kvalitetsstempel.

Overarm eller håndled?

Overarm er standarden, og det er den, du bør vælge, hvis du er i tvivl. Målingen sker tættere på hjertet, og de fleste blodtryksmålere, der er klinisk valideret, er overarmsmodeller. En håndledsmåler er mere følsom over for, hvordan du holder armen: sidder håndleddet bare ti centimeter under hjertehøjde, kan tallet blive mærkbart højere.

Håndledsmåleren har til gengæld tre reelle fordele: den er lille nok til kufferten, den kræver ikke at du blotter overarmen, og den er ofte den eneste farbare vej, hvis overarmen er meget kraftig eller øm at trykke på. Bruger du en håndledsmåler, så hold håndleddet i hjertehøjde og læn albuen på et bord — ellers måler du noget andet end blodtryk.

Manchetstørrelsen er den vigtigste specifikation

Du skal måle omkredsen af din overarm, før du vælger blodtryksmåler — det er den ene specifikation, der afgør, om du får pålidelige resultater. Langt de fleste blodtryksmålere leveres med en standardmanchet, der passer til overarme på 22-32 cm. Er din arm kraftigere, måler blodtryksmåleren systematisk for højt, fordi manchetten skal presse hårdere for at lukke arterien. Er den meget slankere end 22 cm, sker det modsatte.

Overarmens omkreds Du skal bruge Hvad du skal se efter
Under 22 cm Lille manchet Sælges typisk som tilbehør — tjek at blodtryksmåleren understøtter den
22-32 cm Standardmanchet Følger med de fleste blodtryksmålere
32-42 cm Bred manchet Køb en model, der leveres med 22-42 cm, fremfor at eftermontere
Over 42 cm XL-manchet Få vejledning hos lægen — her kan en håndledsmåling være mere retvisende

Manchetmålene fremgår af produktbeskrivelsen, ikke af modelnavnet. Et par modeller skriver det direkte i navnet — for eksempel Omron M2+ med 22-42 cm — men reglen er, at du skal ind i specifikationerne og se efter.

Klinisk validering: det, der adskiller et måleapparat fra et gadget

Et blodtryksapparat må gerne sælges i Danmark uden at være klinisk valideret. Validering betyder, at blodtryksmåleren er testet mod en referencemåling efter en anerkendt protokol — og der er dokumenterede forskelle mellem validerede og ikke-validerede blodtryksmålere i, hvor tæt de rammer.

Bemærk først, at en blodtryksmåler er medicinsk udstyr og ikke elektronik, og at reglerne for medicinsk udstyr derfor gælder for den. Det betyder, at den skal være CE-mærket for at måtte sælges i EU, og at producenten hæfter for, at den måler det, den siger. CE-mærket er til gengæld ikke det samme som klinisk validering: alt medicinsk udstyr i klassen skal CE-mærkes, men kun en del af det er testet mod en referencemåling på rigtige mennesker. Køber du medicinsk udstyr fra en dansk forhandler, er CE-mærkningen på plads; det er valideringen, du selv skal tjekke. Bemærk også, at medicinsk udstyr købt uden for EU ikke nødvendigvis følger de samme regler — og at et apparat uden CE-mærke ikke er medicinsk udstyr, uanset hvad produktteksten lover om dit helbred og din generelle sundhed.

Du kan slå en model op på de internationale lister over validerede blodtryksmålere, hvor STRIDE BP og den britiske hypertensionsforening er de mest brugte. De store mærker på det danske marked — Omron, Beurer, Microlife, A&D og Rossmax — har validerede modeller i sortimentet, men ikke alle modeller fra et valideret mærke er selv validerede. Det er modellen, ikke mærket, der skal stå på listen.

Hukommelse, flere brugere og app

Hukommelse er relevant, fordi det enkelte tal siger meget lidt. Det, lægen kan bruge, er en serie. Selv en simpel model gemmer typisk 30-60 målinger, og det rækker fint, hvis du måler i en afgrænset periode.

To brugere er ikke en luksusfunktion, hvis I er to i hjemmet, der måler. Uden adskilte hukommelser blandes jeres målinger sammen, og gennemsnittet bliver meningsløst. Modeller med to brugerprofiler koster sjældent meget mere.

App og Bluetooth giver mening, hvis du skal måle over længere tid eller sende tallene til lægen — så slipper du for papirskemaet, og du får automatisk et gennemsnit. Har du ikke tænkt dig at bruge telefonen til det, er det en funktion, du betaler for uden at få noget for.

Systolisk og diastolisk blodtryk — hvad de to tal betyder

Blodtryk måles altid som to tal, og de beskriver hver sin del af hjerteslaget. Det systoliske blodtryk er det øverste tal: trykket, når hjertet pumper blod ud i kroppen — altså når dit hjerte arbejder hårdest. Det diastoliske blodtryk er det nederste: trykket mellem to slag, hvor hjertet fylder sig igen. Når hjertet slår, stiger blodtrykket kortvarigt til det systoliske niveau og falder tilbage til det diastoliske.

At måle blodets tryk handler altså om at fange begge dele. En fuldautomatisk blodtryksmåler gør det i én måling: den puster manchetten op, lukker langsomt luften ud og aflæser begge tal undervejs. Det er derfor et normalt blodtryk skrives som to tal med en skråstreg imellem, og hvorfor det diastoliske tryk ikke kan udelades — et lavt systolisk og et højt diastolisk blodtryk er en anden situation end det omvendte.

Er det systoliske eller det diastoliske blodtryk vedvarende for højt, taler man om forhøjet blodtryk. Det er ikke noget, du selv kan konkludere ud fra én måling derhjemme: forhøjet blodtryk stilles som diagnose af din læge på baggrund af flere målinger — og forhøjet blodtryk giver sjældent symptomer, hvilket er hele grunden til at måle, og en blodtryksmåler derhjemme er et redskab til at holde øje med dit blodtryk mellem besøgene og til at se, hvordan dit blodtryk reagerer på ændringer i medicin, motion og sund kost, hvor blodtrykket i øvrigt måles under roligere forhold end på klinikken — ikke til at stille diagnosen.

Hvad betyder symbolet for uregelmæssig hjerterytme?

Mange blodtryksmålere viser et lille hjerte- eller bølgesymbol, hvis pulsen var uregelmæssig under målingen. Det er ikke en diagnose, og det er ikke det samme som et blodtryksmåler med egentlig AFib-screening, som er testet specifikt til at genkende mønsteret ved atrieflimren. Symbolet kan lige så godt skyldes, at du bevægede armen, talte eller trak vejret uroligt. Bliver det ved med at komme, når du måler i ro, så vis det til din læge — det er et signal om at få tjekket noget, ikke et svar på hvad det er.

Sådan måler du, så tallet er til at bruge

  1. Sid stille i fem minutter først. Ikke lige efter trapper, kaffe, cigaret eller en telefonsamtale. Det er den hyppigste årsag til et forskrækkende tal.
  2. Sid med ryggen støttet og begge fødder fladt i gulvet. Krydsede ben hæver trykket målbart.
  3. Manchetten på bar overarm, ikke uden på en trøje, og i hjertehøjde. Armen skal hvile på et bord — ikke holdes oppe af musklerne.
  4. Mål to gange med et minuts mellemrum og brug gennemsnittet. Første måling ligger typisk højest.
  5. Mål på samme arm og samme tidspunkt hver dag. En forskel mellem højre og venstre arm er normal — vælg den arm, der måler højest, og bliv ved den.
  6. Skriv tallene ned — eller lad blodtryksmåleren gøre det. Enkeltmålinger uden sammenhæng kan ikke bruges til noget.

Vær opmærksom på, at de danske vejledninger opererer med en lavere grænse for hjemmemålinger end for målinger hos lægen, netop fordi mange får et højere tryk i konsultationen. Derfor kan du ikke sammenligne dit hjemmetal direkte med det, lægen målte. Bed om at få dit eget måltal af din læge — det er individuelt og afhænger af din øvrige helbredssituation.

Selve fremgangsmåden afgør, om tallet er til at bruge. Sådan får du korrekte målinger:

  1. Sid stille i fem minutter først. Sæt dig med ryggen støttet og fødderne fladt på gulvet — krydsede ben kan påvirke resultatet med flere mmHg.
  2. Manchetten placeres på bar overarm i hjertehøjde, med slangen ned langs indersiden af armen. Sidder den uden på en trøje eller for løst, måler den forkert.
  3. Vær stille imens. En fuldautomatisk blodtryksmåler klarer selv at puste manchetten op; tal ikke, mens den måler dit blodtryk.
  4. Mål gentagne gange. Tag to-tre målinger med et minuts mellemrum, og brug gennemsnittet af de sidste to. En enkelt måling er ikke en præcis måling — det er gennemsnittet, der siger noget.
  5. Samme tid hver dag. Vil du måle dit blodtryk regelmæssigt, er morgen før medicin og aften det almindelige. Vil du holde øje med dit blodtryk over tid, skal målingerne kunne sammenlignes.

Det er vigtigt at måle på samme arm hver gang, og at blodtrykket måles under samme forhold. Er der forskel på de to arme, bruger du den, hvor blodtrykket er højest, og det er den arm, din læge også bruger. Klinisk testede modeller giver mere præcise målinger end billige gadgets, men selv den rigtige blodtryksmåler giver et forkert tal, hvis manchetten sidder galt. Elektriske blodtryksmålere er i øvrigt blevet så gode, at manuel måling med stetoskop sjældent er nødvendig derhjemme.

Pulsoximeter: hvad det kan og ikke kan

Et pulsoximeter klemmes om fingerspidsen og måler iltmætningen i blodet. Det er nyttigt ved kronisk lungesygdom, og mange anskaffede sig et under corona-årene. Vær opmærksom på, hvornår tallet bliver upålideligt: kolde fingre, dårligt kredsløb, neglelak og kunstige negle giver alle for lave eller ustabile værdier. Varm hånden op, fjern lakken, og hold hånden i ro i mindst et minut, før du læser af.

Blodsukkermåler: apparatet er ikke udgiften

Selve måleren koster typisk under 200 kr. — det er teststrimlerne, der udgør den reelle udgift, og de passer kun til deres eget apparat. Sammenlign derfor prisen pr. strimmel, ikke prisen på måleren, og tjek at strimlerne er lette at få fat i. Har du diabetes, skal du tale med din læge eller dit ambulatorium først: udstyr og strimler er som regel dækket gennem behandlingen, og valget af apparat hænger sammen med, hvordan du behandles.

Betaler kommunen?

Som hovedregel nej. En blodtryksmåler til hjemmebrug betragtes normalt som et almindeligt forbrugsgode, du selv køber — den er sjældent et hjælpemiddel efter servicelovens § 112, fordi den ikke afhjælper en varigt nedsat funktionsevne. Skal dit blodtryk følges over et døgn, foregår det typisk med udstyr, du låner af din læge eller sygehuset, og som du ikke selv skal købe. Spørg i din lægepraksis, før du investerer i en dyr model — nogle gange er det udlånte udstyr det, du faktisk har brug for. Se hele tilskudsguiden.

Sådan arbejder vi

Priserne hentes automatisk fra forhandlernes egne produktdata og opdateres hver nat. Vi tester ikke apparaterne, og vi fortolker ikke måleresultater — det gør din læge. Det, vi kan hjælpe med, er at forklare hvilke specifikationer der rent faktisk betyder noget, regne din manchetstørrelse ud, og vise hvor det samme apparat er billigst i dag.

Hvad hedder blodtryksmålere officielt — og hvad betyder HMI-nummeret?

En blodtryksmåler er klassificeret som hjælpemiddel under ISO 9999-koden 04 24 09 Blodtryksmålere, som Social- og Boligstyrelsen definerer sådan: «Apparater til måling af blodtryk.» I Hjælpemiddelbasen står der i dag 21 aktive blodtryksmålere fordelt på 20 produktserier fra 9 registrerede forhandlere.

ISO 9999-kode Officiel betegnelse Registrerede produkter
04 24 09 01 Blodtryksmålere med tale
Apparater til måling af blodtryk, med tale til oplæsning af måleresultater eller med mulighed for dataoverførsel til en smartphone eller en anden enhed med mulighed for taleoutput.
21

HMI-nummeret er nøglen, hvis du skal finde den samme model igen. Hvert produkt i Hjælpemiddelbasen får tildelt et HMI-nummer af Social- og Boligstyrelsen, og det er dét nummer, de kommunale hjælpemiddeldepoter bruger til lagerstyring. Har du fået en model demonstreret hos en ergoterapeut eller udleveret fra depotet, kan du slå den op på HMI-nummeret — uanset hvad forhandleren har valgt at kalde den i sin webshop.

At et produkt står i basen betyder ikke, at det kan bevilges. Social- og Boligstyrelsen skriver selv, at Hjælpemiddelbasen ikke begrænser sig til produkter, der kan bevilges efter en bestemt lovgivning, og at styrelsen hverken godkender produkter eller vurderer deres kvalitet. Om du kan få et hjælpemiddel bevilget, afgøres af din kommune efter serviceloven — ikke af klassifikationen.

Indeholder data fra Hjælpemiddelbasen, som er stillet til rådighed af Social- og Boligstyrelsen. Tallene er hentet 26. august 2026 og tæller kun produkter, der er aktive i basen. Rækkefølgen følger ISO 9999-klassifikationen og er hverken sorteret efter pris, forhandler eller vores egen indtjening. Hverken Social- og Boligstyrelsen eller Hjælpemiddelbasen står bag denne side eller anbefaler de produkter, vi viser.

Ofte stillede spørgsmål

Er en håndledsmåler lige så god som en overarmsmåler?

Til daglig brug anbefales overarmsmåleren, fordi målingen sker tættere på hjertet og fordi de fleste klinisk validerede apparater er overarmsmodeller. En håndledsmåler kan være det rigtige valg på rejsen eller ved en meget kraftig overarm — men kun hvis du holder håndleddet i hjertehøjde under målingen.

Hvordan finder jeg den rigtige manchetstørrelse?

Mål omkredsen af din overarm midt mellem albue og skulder. Under 22 cm kræver en lille manchet, 22-32 cm dækkes af standardmanchetten, og fra 32 cm og op skal du have en bred manchet — helst en model, der leveres med 22-42 cm fra starten. En for stram manchet giver for høje tal.

Hvad betyder det, at et apparat er klinisk valideret?

At netop den model er testet mod en referencemåling efter en anerkendt protokol. Du kan slå modeller op på lister som STRIDE BP eller den britiske hypertensionsforenings. Vær opmærksom på, at det er den enkelte model, der valideres — ikke mærket, så et kendt mærke er ikke i sig selv en garanti.

Hvor mange gange skal jeg måle?

Mål to gange med cirka et minuts mellemrum og brug gennemsnittet. Den første måling ligger typisk højest. Skal blodtrykket følges over en periode, så mål på samme tidspunkt hver dag og på samme arm — en enkelt måling siger meget lidt i sig selv.

Hvad betyder symbolet for uregelmæssig hjerterytme?

At pulsen ikke var jævn under målingen. Det kan skyldes bevægelse, tale eller uroligt åndedræt — og det er ikke en diagnose. Kommer symbolet igen, når du måler i ro, så vis det til din læge. Apparater med egentlig AFib-screening er en anden og mere specifik funktion end det almindelige symbol.

Kan jeg få tilskud til en blodtryksmåler?

Normalt ikke. En blodtryksmåler til hjemmebrug regnes som et almindeligt forbrugsgode og er sjældent et hjælpemiddel efter servicelovens § 112. Skal dit blodtryk måles over et helt døgn, låner du typisk udstyret af din læge eller sygehuset i stedet.

Et ord om tallene: vi hjælper dig med at vælge apparatet, ikke med at tolke det, det viser. Et enkelt højt tal er ikke en diagnose, og et enkelt pænt tal er ikke en frikendelse. Har du fået at vide, at du skal måle derhjemme, så følg den plan, du har fået — og tag serien med til din læge frem for at drage konklusionen selv.