Guide · Opdateret 31. juli 2026
Hjælpemidler til ældre: det store overblik
De rigtige hjælpemidler kan være forskellen på at klare hverdagen selv — og at skulle bede om hjælp til bad, gåture og strømper. Her får du overblikket: hvilke hjælpemidler der findes, hvad de koster hos danske forhandlere, og hvornår kommunen betaler.
Find det rigtige hjælpemiddel på 10 sekunder
Tryk på den situation, der ligner din hverdag mest — så viser vi, hvilke hjælpemidler der plejer at løse den.
En rollator giver støtte på begge sider og har sæde til hvilepauser. Er du kun usikker en gang imellem, kan en stok eller albuestokke være nok. Skal du kunne lægge næsten hele din vægt på hjælpemidlet indendørs, er et gangstativ mere stabilt end en rollator. Ved længere ture kan en kørestol supplere.
Godt at vide: Rollatorer bevilges ofte som gratis udlån af kommunen, hvis dit behov er varigt. Se hvordan du søger.
En badebænk eller brusestol fjerner risikoen for at miste balancen med sæbe i øjnene, og en toiletforhøjer gør det markant lettere at komme op og ned. Skridsikre måtter og støttegreb er billige tilføjelser med stor effekt — men kun hvis grebet er monteret, så det kan bære din vægt.
Godt at vide: Begge dele kan ofte bevilges efter serviceloven, hvis behovet er varigt. Læs om tilskudsreglerne.
Støttestrømper letter tunge, trætte ben i hverdagen, mens kompressionsstrømper med medicinsk klassificering bruges ved åreknuder og kredsløbsproblemer. En strømpepåtager gør dem meget lettere at få på.
Vigtigt: Er dine ben pludselig blevet hævede, så tal med din læge, før du køber noget — hævelse kan have årsager, der skal undersøges først.
En gribetang samler ting op fra gulvet og når de øverste hylder uden stige. En strømpepåtager løser det daglige slagsmål med strømperne, og lange skohorn klarer skoene. Er det svært at rejse sig fra stolen, gør en kilepude en overraskende stor forskel.
Det er små beløb — en gribetang koster typisk under 200 kr. — så her køber de fleste selv frem for at søge kommunen.
En toiletforhøjer med armlæn løfter sædet 6-10 cm og giver noget at støtte på. I brusenichen hjælper en badebænk, og en rollator med bremser giver et fast holdepunkt i resten af hjemmet. Er det sengen, der er svær at komme op af, så se guiden til sengehest og støttegreb til voksensenge.
Godt at vide: Toiletforhøjere bevilges ofte som udlån ved varigt behov. Se reglerne.
En rollator med sæde gør det muligt at holde pauser undervejs — det er den mest undervurderede funktion. Ved længere afstande er en letvægts- eller transportkørestol løsningen, når en ledsager kan skubbe.
Kan du stadig træde i pedalerne, men ikke holde balancen, er en trehjulet cykel ofte den løsning, der giver mest frihed tilbage. Både den og el-scootere regnes typisk som forbrugsgoder, hvor kommunen kan give 50 procent i tilskud — læs hvordan.
Guiden er vejledende og handler om praktiske hjælpemidler — den erstatter ikke en vurdering fra læge eller ergoterapeut.
Hvad er et hjælpemiddel egentlig?
Et hjælpemiddel er et produkt, der er fremstillet for at afhjælpe en nedsat funktionsevne — for eksempel en rollator, en kørestol eller en toiletforhøjer. Det adskiller sig fra et forbrugsgode, som er et almindeligt produkt, der bare gør hverdagen lettere (for eksempel en el-scooter eller en robotstøvsuger). Skellet lyder teknisk, men det afgør, om kommunen betaler det hele, det halve — eller ingenting. Det forklarer vi grundigt i tilskudsguiden.
De fire områder, hvor hjælpemidler gør størst forskel
Gang og balance
Faldulykker er den hyppigste årsag til, at ældre mister førligheden — og de fleste fald kan forebygges med den rigtige støtte. Rollatoren er det mest udbredte ganghjælpemiddel i Danmark, stokke og albuestokke er det lette alternativ, og kørestolen tager over, når benene ikke længere rækker til afstanden.
Bad og toilet
Badeværelset er hjemmets farligste rum: vådt gulv, glatte flader og ingenting at gribe fat i. En badebænk og en toiletforhøjer er de to hjælpemidler, ergoterapeuter oftest anbefaler først — begge koster typisk under 500 kr.
Ben og kredsløb
Tunge, trætte og let hævede ben rammer rigtig mange med alderen. Støttestrømper er førstevalget i hverdagen, kompressionsstrømper i medicinske klasser bruges efter aftale med lægen, og en strømpepåtager gør det muligt at klare påtagningen selv.
Hverdagens små hjælpere
De billigste hjælpemidler er tit dem, der bruges mest: en gribetang til at samle ting op, en strømpepåtager til morgenritualet og et langt skohorn ved hoveddøren. Tilsammen koster de under 500 kr. — og sparer ryggen hver eneste dag.
Medicin, syn og siddekomfort
Tre kategorier, der sjældent nævnes sammen med hjælpemidler, men som flytter meget i hverdagen: pilleæsken, der gør det synligt, om medicinen er taget, luppen med lys, der gør indlægssedler og aviser læselige igen, og siddepuden, der afgør, om timerne i lænestolen gør ondt. Alle tre koster typisk under 500 kr.
Guider til de hjælpemidler, vi ikke sammenligner priser på
Nogle hjælpemidler føres ikke af de forhandlere, vi henter dagspriser fra — men spørgsmålene om dem er lige så almindelige. Dem har vi skrevet guides til i stedet, med værktøjer der hjælper dig med målene og valget:
- Gangstativ — hvornår det er mere stabilt end en rollator, plus en beregner til den rigtige grebshøjde.
- Sengehest til voksenseng — de to mål, der afgør, om den passer til din seng (også boxmadras), og sikkerhedskravene.
- Trehjulet cykel til voksne — de fire typer, styringen der overrasker alle, og hvad de koster.
- Nødkald til ældre — hvem kommunen bevilger til, og hvad et privat abonnement koster over tre år.
Lån, tilskud eller køb selv?
Der er tre veje til et hjælpemiddel i Danmark:
- Gratis udlån fra kommunen (servicelovens § 112): Ved varigt nedsat funktionsevne, hvor hjælpemidlet i væsentlig grad letter hverdagen. Typisk rollatorer, kørestole og toiletforhøjere.
- Tilskud på 50 procent (servicelovens § 113): Til forbrugsgoder over 500 kr., for eksempel el-scootere.
- Køb selv: Ved midlertidige behov, mindre hjælpemidler eller når du ikke vil vente på sagsbehandlingen. Her hjælper vores prissammenligning dig til ikke at betale for meget.
Vores ærlige anbefaling: Er dit behov varigt, så søg kommunen først — det koster ikke noget at spørge, og du mister ikke retten til at købe selv imens. Læs hele tilskudsguiden, før du beslutter dig.
Sådan kommer du i gang — fire trin
- Vurdér varigheden. Er behovet opstået efter en operation og forventes at gå over, gælder kommunens hjælpemiddelregler normalt ikke — så er det udlån fra sygehuset eller eget køb.
- Kontakt kommunen, hvis behovet er varigt. Ansøg digitalt via borger.dk eller ring til kommunens visitation eller hjælpemiddelafdeling. En ergoterapeut vurderer ofte behovet ved et hjemmebesøg.
- Tag mål og afklar kravene. Sædehøjde, brugervægt, døråbningers bredde og om hjælpemidlet skal med på rejse — de fire spørgsmål afgør de fleste valg.
- Sammenlign priser, før du køber. Prisforskellen på det samme hjælpemiddel kan være flere hundrede kroner mellem danske forhandlere. Det er præcis det, vores kategorisider viser dig.
Godt at vide, før du køber
- Tjek den maksimale brugervægt — den varierer mere, end de fleste tror, især på badebænke og rollatorer.
- Mål dørene, før du køber en rollator eller kørestol til indendørs brug. Ældre boliger har ofte døråbninger under 70 cm.
- Prøv før køb, hvis du kan. Flere forhandlere har showroom, og kommunens hjælpemiddelcentral kan ofte vise modeller frem ved en bevilling.
- Gem kvitteringen og tjek returretten. Ved nethandel har du normalt 14 dages fortrydelsesret — brug den, hvis hjælpemidlet ikke passer.
Ofte stillede spørgsmål
Kan jeg låne en rollator gratis af kommunen?
Ja, hvis din funktionsnedsættelse er varig, og rollatoren i væsentlig grad letter din hverdag, kan kommunen bevilge den som gratis udlån efter servicelovens § 112. Ved midlertidige behov — for eksempel efter en operation — gælder reglen ikke, og der køber eller lejer de fleste selv.
Skal jeg have en henvisning fra lægen først?
Nej, du søger direkte hos kommunen, og der kræves ingen lægehenvisning. Kommunen indhenter selv de oplysninger, den skal bruge — ofte via et hjemmebesøg af en ergoterapeut. Ved kompressionsstrømper i medicinske klasser bør du dog altid tale med lægen om den rigtige klasse først.
Hvad er forskellen på et hjælpemiddel og et forbrugsgode?
Et hjælpemiddel er fremstillet specielt til at afhjælpe nedsat funktionsevne (rollator, kørestol) og udlånes gratis ved bevilling. Et forbrugsgode er et almindeligt produkt, der også kan lette hverdagen (for eksempel en el-scooter) — her dækker kommunen normalt 50 procent af prisen på et standardprodukt, når udgiften er over 500 kr.
Hvad hvis mit behov kun er midlertidigt?
Kommunens hjælpemiddelregler forudsætter et varigt behov. Ved midlertidige behov efter sygdom eller operation udlåner sygehuset ofte behandlingsredskaber i en periode. Ellers er løsningen at købe eller leje selv — og der kan du bruge vores prissammenligning til at finde den billigste pris.
Hvor lang tid tager kommunens sagsbehandling?
Det varierer fra kommune til kommune. Kommunerne skal selv fastsætte og offentliggøre deres sagsbehandlingsfrister — typisk et sted mellem to uger og tre måneder afhængigt af hjælpemidlets kompleksitet. Spørg din kommune om fristen for netop din type ansøgning.
Kilder og lovgrundlag — vi bygger vores vejledning på officielle kilder, senest kontrolleret 31. juli 2026:
- Serviceloven §§ 112-113 og 116 (LBK nr. 1129 af 22/09/2025) — retsinformation.dk
- Hjælpemidler, forbrugsgoder og boligændringer — Patienthåndbogen, sundhed.dk
- Digital ansøgning om hjælpemidler — borger.dk
Denne side handler om praktiske hjælpemidler og priser. Den er ikke sundhedsfaglig rådgivning — spørgsmål om helbred hører hjemme hos din læge eller en ergoterapeut.
