Guide og priser · opdateret dagligt

Badebænk og badestol — sikkerhed i badet uden ombygning

Badeværelset er det sted i hjemmet, hvor der sker flest fald. Gulvet er glat, der er lidt at holde fast i, og bevægelsen ned og op igen er netop den, balancen har sværest ved. En badebænk eller badestol løser problemet for få hundrede kroner og uden at der skal ombygges noget. Her gennemgår vi de fire typer, målene der afgør valget, og hvad de koster.

Priser på badebænke og badestole i dag

Priser opdateret 27. juli 2026. Vi sammenligner 30 produkter fra 2 forhandlere — billigste starter ved 285 kr.. Vi modtager provision, når du handler via vores links, men det påvirker aldrig rækkefølgen.

Bemærk at “badebænk”, “badestol” og “badetaburet” bruges lidt i flæng i butikkerne. Vi har delt dem op efter, hvad de reelt gør, længere nede på siden — det er funktionen, ikke navnet, der afgør, hvad du har brug for.

De fire typer og hvad de løser

Er du i tvivl, så start med det enkleste, der løser problemet. Er problemet bare, at du ikke kan stå op i hele badet, er en taburet til 300-400 kr. nok. Er problemet, at du bliver svimmel eller mister balancen, når du lukker øjnene under vandet, så vælg en model med ryglæn.

Målene der afgør valget

Mål brusenichen først. Det er den hyppigste fejl: en god brusestol, der ikke kan stå inden for nichens bund, eller som blokerer for at brusedøren kan lukkes.

Skridsikkerhed er hele pointen

En badestol, der selv kan glide, gør problemet værre. Tjek to ting: at benene har gummifødder med sugekop eller riflet gummi, og at de sidder fast — de er sliddele, og gamle, hårde gummifødder mister grebet på en våd flise. De kan skiftes for få tiere.

Overvej også gulvet. En skridsikker måtte i brusenichen eller skridhæmmende behandling af fliserne løser en del af problemet uafhængigt af stolen. Mange fald i badeværelset sker ikke siddende, men på vejen ind og ud, og her er en gribestang på væggen ofte det, der reelt flytter sikkerheden.

Gribestang: den billigste sikkerhed

En gribestang koster typisk 150-500 kr. og er ofte det enkeltprodukt, der gør mest for sikkerheden i badeværelset. Den giver noget at holde fast i på vejen ind og ud og noget at trække sig op ved, når du skal rejse dig fra stolen.

Én advarsel er vigtig: gribestænger med sugekop er ikke sikkerhedsudstyr. De kan bruges som let støtte til balance, men de holder ikke til at bære din vægt, hvis du glider — og de slipper netop, når du har mest brug for dem. Skal stangen kunne bære, skal den skrues fast i bærende materiale. Er væggen en let skillevæg eller gipsplade uden bagvedliggende træ, skal der monteres et bagstykke, og det er en håndværkeropgave.

Badekar: bræt eller sæde?

Har du badekar frem for bruseniche, er udgangspunktet et andet. Selve bevægelsen over karrets kant er den svære del, og der findes tre løsninger:

• Badekarsbræt lægges på tværs over kanten. Du sætter dig på brættet uden for karret og drejer derefter benene over. Det er den enkleste og billigste løsning, men du sidder højt og skal bruse frem for at ligge i vand.
• Badekarssæde står nede i karret, så du sidder lavere. Bedre til at vaske sig grundigt, men den nedadgående bevægelse er sværere.
• Badekarslift sænker og hæver dig elektrisk ned i vandet. Det er den dyre løsning — typisk flere tusinde kroner — men den eneste, der giver mulighed for at ligge i et fuldt kar.

Vær opmærksom på brættets mål: det skal spænde over karrets udvendige bredde og have stoppere, der griber om kanten på begge sider. Mål karret, før du køber.

Væghængt eller fritstående?

En væghængt badebænk klappes op mod væggen efter brug og fylder derfor ingenting — det er den rigtige løsning i et lille badeværelse eller et delt bad. Til gengæld skal den monteres i en væg, der kan bære, og den kan ikke flyttes eller tages med.

En fritstående model kræver ingen montering, kan flyttes, kan tages med i sommerhuset, og kan returneres, hvis den viser sig at være forkert. For de fleste er det derfor stedet at starte. Vælg først den væghængte, når du ved præcis hvad der virker, og pladsen kræver det.

Sådan kommer du ind og ud

Selve bevægelsen ind i og ud af badet er der, uheldene sker — ikke det at sidde ned. To teknikker gør en forskel:

I brusenichen placeres stolen, inden du går ind, og gerne så du kan sætte dig med ryggen mod væggen frem for mod åbningen. Hold fast i en gribestang eller stolens armlæn, og sæt dig ned kontrolleret frem for at lade dig falde de sidste centimeter. Rejs dig ved at skubbe fra med armene, ikke ved at hive dig frem — det flytter tyngdepunktet ud over fødderne.

Over en badekarskant er sidelæns-metoden næsten altid bedre end at træde over. Sæt dig på badekarsbrættet uden for karret, og drej derefter benene ind over kanten et ad gangen, mens du holder fast. Du undgår at stå på ét ben over en høj kant på et glat gulv, og det er præcis den situation, de fleste badeulykker sker i.

Skal en pårørende hjælpe, så husk at hjælperens sikkerhed også tæller. Et glat gulv er lige så glat for den, der støtter. En gribestang og en skridsikker måtte hjælper begge parter.

Når badeværelset er for lille

Mange danske badeværelser er små, og en fritstående brusestol kan simpelt hen ikke stå der. Der er fire veje ud af det:

• Væghængt klapbænk. Klappes op mod væggen efter brug og fylder få centimeter. Kræver montering i bærende materiale.
• Hjørnemodel. Trekantet sæde, der udnytter et hjørne. Fylder mindre end en firbenet stol.
• Badetaburet uden ryglæn. Det mindste fodaftryk af de fritstående. Kan sættes uden for badet mellem brugene.
• Bruseniche-sæde med ét ben, monteret på væggen med en enkelt støtte til gulvet. Kompromis mellem plads og stabilitet.

Er pladsen så trang, at intet af det fungerer, er det reelt badeværelsets indretning frem for hjælpemidlet, der er problemet — og så er det værd at læse næste afsnit.

Ombygning: niveaufri adgang

Bemærk, at badeværelset sjældent står alene: skal du have hjælp til at komme op fra toilettet, hører en toiletforhøjer med i samme gennemgang, og kan du ikke bøje dig ned efter det, der falder på gulvet, løser en gribetang det for under 150 kr.

Det er en større proces end at købe en badestol, men det er også den, der løser problemet permanent. Bliver badeværelset en tilbagevendende forhindring, så bed kommunen om et hjemmebesøg af en ergoterapeut. Vurderingen er gratis, og terapeuten ser ting, man ikke selv tænker på — for eksempel at problemet ikke er badet, men afstanden fra soveværelset, eller at en enkelt gribestang på det rigtige sted løser det, man tror kræver ombygning.

Tryghed ud over stolen

To ting hører med i et badeværelse, hvor faldrisikoen er reel, og de nævnes sjældent sammen med badestole:

Skoldningssikring. Nedsat følesans i huden — som ved diabetes eller efter et slagtilfælde — betyder, at man kan skolde sig uden at mærke det i tide. En termostatblander med indbygget temperaturbegrænsning koster nogle hundrede kroner og fjerner risikoen. Har du ikke en, så indstil varmtvandsbeholderens temperatur ned, eller tjek altid vandet med underarmen først.

At kunne kalde på hjælp. Falder man i badeværelset alene, er telefonen typisk i et andet rum. En simpel nødkaldsknap eller et vandtæt armbånd kan bæres i badet, og for pårørende, der bor et andet sted, er det ofte den enkelte ting, der giver mest ro.

Rengøring og holdbarhed

Badeværelsesmiljøet er hårdt: fugt, sæbe og kalk. To ting forlænger levetiden mærkbart. Skyl stolen efter brug, så sæberester ikke bliver til en glat film på sædet — det er en overset glidefare. Og tør den af med et afkalkningsmiddel med jævne mellemrum, især hvis du bor i et område med hårdt vand.

Tjek samtidig højdejusteringen. Benene på de fleste modeller låses med en fjederknap, der sætter sig til af kalk og sæbe, og en knap, der ikke går helt i hak, betyder at benet kan skride ned under belastning. Det er værd at kontrollere et par gange om året.

At vaske sig siddende

Når man sidder ned, bliver ryggen, fødderne og underbenene pludselig svære at nå — og det er der, siddende bad ofte halter. To billige ting løser det: en langskaftet svamp eller brusesvamp, typisk 60-150 kr., der giver rækkevidde til ryg og fødder, og et håndbrusehoved på en lang slange, så vandet kan føres derhen, hvor du er, i stedet for at du skal rejse dig ind under det.

Er brusehovedet fastmonteret højt på væggen, er en slange med holder i lav højde en af de mest oversete forbedringer i et badeværelse. Den koster nogle hundrede kroner hos en vvs-forhandler, kræver ingen ombygning, og den gør forskellen på, om det siddende bad reelt kan gennemføres alene.

Materialer

De fleste badestole er i hvid plast med aluminiumsben, og det er også det rigtige valg for de fleste: let, rustfrit og billigt. Rustfrit stål er kraftigere og pænere, men dyrere og tungere. Træbænke ser bedre ud, men kræver vedligeholdelse i et fugtigt rum og bør kun bruges, hvor de kan tørre helt op mellem brugene.

Bevilling eller selvkøb?

Vores praktiske råd: en badetaburet til 300 kr. er sjældent en ansøgning værd. Skal der monteres gribestænger eller ombygges til niveaufri adgang, så tag kontakt til kommunen først — både fordi det kan bevilges, og fordi en ergoterapeut ser badeværelset og kan pege på løsninger, man ikke selv tænker på.

Sådan arbejder vi

Priserne hentes automatisk fra forhandlernes produktdata og opdateres dagligt. Vi tester ikke produkterne. Det, vi kan, er at forklare hvad typerne løser, hvilke mål der afgør valget, og hvor sikkerheden reelt ligger — for eksempel at en sugekop-gribestang ikke er sikkerhedsudstyr. Vurderingen af dit badeværelse hører hos en ergoterapeut, og det er gratis at få kommunen til at se på det.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad koster en badebænk eller badestol?

En enkel badetaburet starter omkring 280-400 kr. Brusestole med ryglæn og armlæn ligger typisk på 500-1.500 kr., badekarsbrætter omkring 285-700 kr., og væghængte klapbænke fra cirka 1.500 kr. Badekarslifte er den dyre ende med flere tusinde kroner.

Hvad er forskellen på en badebænk, en badestol og en badetaburet?

Butikkerne bruger ordene lidt i flæng. I praksis: taburetten er den enkleste med sæde og ben uden ryglæn, badestolen har ryglæn og ofte armlæn, og badebænken har en bredere siddeflade, som man kan glide sidelæns ind på — nogle bænke er væghængte og klappes op efter brug.

Hvilken siddehøjde skal jeg vælge?

Fødderne skal kunne stå fladt på gulvet med knæet i cirka 90 grader, ellers kan du ikke rejse dig selv. Mål fra gulv til knæled i siddende stilling. De fleste modeller kan justeres mellem 35 og 55 cm, så mål før du køber.

Kan jeg bruge en gribestang med sugekop?

Kun som let balancestøtte, aldrig som sikkerhed. Sugekopmodeller holder ikke til at bære din vægt, og de slipper netop, når du glider. Skal stangen kunne bære, skal den skrues fast i bærende materiale — i en let skillevæg kræver det et bagstykke og dermed en håndværker.

Hvad hvis jeg har badekar og ikke bruseniche?

Så er badekarsbrættet den enkleste løsning: det lægges over karrets kant, du sætter dig og svinger benene over. Vil du sidde lavere, findes badekarssæder, der står nede i karret. Skal du kunne ligge i vandet, er en badekarslift den eneste løsning, men den koster flere tusinde kroner.

Kan kommunen bevilge en badestol?

Ved varigt behov, ja, efter servicelovens § 112 — og den bevilges som udlån. Bemærk at gribestænger og skridsikring ofte hører under boligindretning frem for hjælpemidler, fordi de monteres fast, og der gælder andre regler. En billig badetaburet er sjældent en ansøgning værd.

Hvordan holder jeg badestolen skridsikker?

Tjek gummifødderne — de er sliddele, og hårdt, gammelt gummi mister grebet på våde fliser. Nye fødder koster få tiere. Skyl desuden stolen efter brug, så sæberester ikke danner en glat film på sædet.

Hvad gør jeg, hvis badeværelset er for lille?

Prøv en væghængt klapbænk, der klappes op efter brug, en trekantet hjørnemodel, eller en simpel badetaburet, der kan sættes uden for badet mellem brugene. Kan intet af det stå der, er det badeværelsets indretning frem for hjælpemidlet, der er problemet — og faste ændringer kan søges efter servicelovens § 116.

Hvad dækker kommunen ved ombygning af badeværelset?

Faste ændringer af boligen hører under servicelovens § 116, hvor kommunen skal yde hjælp til indretning af boligen ved varigt nedsat funktionsevne, når indretningen er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted. Det dækker typisk fjernelse af dørtrin, niveaufri brusearealer, monterede gribestænger og bredere døråbninger.

Hvad er den sikreste måde at komme ind i et badekar?

Sidelæns med et badekarsbræt: sæt dig på brættet uden for karret, og drej derefter benene ind over kanten et ad gangen, mens du holder fast. Du undgår at stå på ét ben over en høj kant på et glat gulv, som er den situation, de fleste badeulykker sker i.