Når dagligdagen begynder at blive lidt for ensformig, og skolen eller arbejdet føles som om det langsomt tager livet af os, drømmer mange af os om ferie. Desværre er der slet ikke nok, der tager skridtet og chancen for at tage afsted, til trods for at der er mange gode muligheder, som slet ikke er så uopnåelige, som man lige umiddelbart kunne fristes til at tro. Her er tre gode måder, at komme afsted på en rigtig god, lang udenlandsrejse som udvekslingsstudent eller arbejdende.

Udvekslingsstudent i udlandet

Hvis det allerede er i skoleårene at hverdagen klemmer, kan du starte med at planlægge et år som udvekslingsstudent, f.eks. efter niende eller tiende klasse. Her kan du tage et helt år afsted på skoleophold i et andet land, mens du bor hos en lokal værtsfamilie og derfor stadig er i sikre hænder, selv om du er ung og måske ikke helt vant til at rejse. Læs mere her.

Backpacker i Europa

Hvis du er helt skoletræt, eller lidt for gammel til at rejse som udvekslingsstuderende eller måske sprogstuderende på sprogskole, kan du også vælge at rejse rundt på egne ben. Du kan selv vælge om du vil spare op og rejse frit, leve billigt og tage en dag af gangen, eller om du vil rejse og arbejde, når pengebeholdningen bliver for lav. Hvis du rejser indenfor EU, må du tage arbejde hvor som helst og når som helst uden af have et specielt visum.

Working holiday i verden

Hvis du vil længere væk i længere tid, skal der et visum til. Heldigvis har Danmark specielle aftaler med syv lande uden for Europa, hvor du kan ansøge om et working holiday visum så længe du er under 30 år gammel. Her er det muligt for dig at rejse til Argentina, Australien, Canada, Chile, Japan, New Zealand eller Sydkorea, og kombinere ferie med arbejde. I Canada er aftalen udvidet til 35 år.