Der er mange udgifter forbundet ved at drive en virksomhed, en af de udgifter der hurtig kan blive blandt de absolut tungeste og i sidste ende true mindre virksomheders eksistens, er sygdom blandt de ansatte, som let kan koste mange hundrede tusinde kroner. Derfor er det heller ikke så underligt, at de danske virksomheder gør meget for at holde deres ansatte så sunde som muligt. Mange virksomheder tilbyder forskellige tiltag, der alle kan føres hen til generel sundhed om det så er fitness, frugtordninger eller noget tredje ligesom der også er mange der tilbyder sundhedsforsikringer til deres ansatte.

Meget af dette er op til den enkelte medarbejder, og virksomheden kan da heller ikke tvinge deres medarbejdere til at være sunde, men de kan gøre det så let for dem som muligt i forskellige henseender. Når det kommer til arbejdsstillinger, har langt de fleste større kontorvirksomheder, kommuner og lignende for længst investeret i medarbejderne. Ergonomiske kontorstole og hæve sænkeskrivebord er blevet standard, og det er der en god grund til.

Sygefravær kan naturligvis skyldes mange ting, men ofte er dårlig ryg synderen, når det kommer til sygefravær af lidt længere varighed, og det kan hurtigt blive en meget dyr affære, der koster virksomheder millioner af kroner. Netop derfor er mange større virksomheder også meget opmærksomme på dette, og har investeret i ergonomiske møbler, der mindsker risikoen for overbelastede rygge og lignende.

Hvis man har et stillesiddende arbejde, er der rent faktisk lige så stor risiko for at få problemer med eksempelvis ryggen, som personer der arbejder med et mere krævende fysisk arbejde. Grunden til dette er, at man ofte kommer til at sidde i den samme stilling syv timer om dagen, og ryggen derfor ikke bliver bevæget og strukket som den burde. Hvis man rejser sig op og arbejder omkring 10 minutter pr. time er det både godt for ryggen og for forbrændingen, hvilket i sidste ende fører til færre sygedage.

De store virksomheder har som skrevet længe været opmærksomme på dette, men de senere år er der også mange mindre virksomheder, der er begyndt at følge trop og ligeledes gå meget op i hvordan og hvor længe deres ansatte sidder ned, også selvom det er lidt dyrere i anskaffelsesværdi end almindelige skrivebord. En merinvestering på et et par tusinde kroner til et bord der kan hæves, kan på sigt derfor også blive den bedste investering en virksomhed kan lave.